Projektchef / Bygherrerådgiver – tidlig fase

fuldtid
Projektchef / Bygherrerådgiver – tidlig fase
  • Nordjysk Projektledelse ApS
  • Strømmen 6, 9400 Nørresundby

(Aarhus eller Aalborg)

Til vores kunde, søger vi en Projektchef / Bygherrerådgiver til projekt-/interim (tidsbergænset) stilling.

Er du stærk i dialogen med kunder og interessenter, og har du erfaring med at modne tekniske projekter inden for energi og fjernvarme fra idé til beslutningsgrundlag? Vi søger en engageret teknisk projektleder/bygherrerådgiver, som kan spille en central rolle i at skabe, strukturere og gennemføre projekter i både den tidlige og mere operationelle fase.

Stillingen har fokus på at omsætte kundebehov til konkrete projekter – teknisk, økonomisk og organisatorisk – i tæt dialog med kunder, kommuner og øvrige interessenter, samtidig med at du bidrager til udvikling af forretningsområdet og afdelingens projektsortiment.

Om stillingen

Som teknisk projektleder/bygherrerådgiver vil du arbejde i den tidlige projektfase, hvor du er med til at definere scope, afklare løsninger og skabe et solidt grundlag for det videre projektforløb. Du vil også kunne deltage aktivt i projekternes gennemførelse og bidrage med faglig sparring inden for energianlæg, fjernvarme, varmepumper, elkedler og integration af vedvarende energi.

Du vil blandt andet arbejde med:

  • Projektmodning: Afklare kundebehov og omsætte dem til konkrete projektforslag med fokus på energi og grøn omstilling

  • Teknisk bygherrerådgivning: Sparring om løsninger, muligheder og konsekvenser – med mulighed for aktiv faglig deltagelse i projekterne

  • Scope- og økonomiafklaring: Afklare rådgiveromfang, forventninger og prisniveau

  • Interessentdialog: Dialog med kunder, kommuner, myndigheder og andre aktører – opsøgende og relationsskabende arbejde

  • Forretningsudvikling: Bidrage til videreudvikling af afdelingens projekter og styrke relationer til eksisterende og nye kunder

Du vil få mulighed for at bidrage både strategisk og operationelt i en rolle, hvor relationer, overblik og faglig ekspertise er afgørende.

Din profil

Vi ser gerne, at du har:

  • En relevant teknisk uddannelse (fx ingeniør, maskinmester eller lignende)

  • Solid erfaring med projektledelse eller bygherrerådgivning i tekniske projekter, gerne tværfaglige

  • Erfaringsbaseret teknisk indsigt, særligt inden for energi og fjernvarme

  • Evnen til at skabe overblik og struktur i komplekse problemstillinger

  • Stærke kommunikative evner og trives i dialog med mange forskellige interessenter

  • En opsøgende og relationsskabende tilgang med fokus på forretningsudvikling

  • Dansk og engelsk på teknisk niveau

Det er en fordel, hvis du har mere end 5 års erfaring fra energi‑, fjernvarme‑ eller forsyningsprojekter, men det er ikke et krav.

Hvad vi tilbyder

  • En spændende rolle, hvor du både bidrager strategisk og fagligt til projekter i den tidlige og afgørende fase

  • Stor grad af selvstændighed og indflydelse

  • Et uformelt, dynamisk og fagligt stærkt arbejdsmiljø

  • Fleksible arbejdsforhold

  • Attraktiv løn efter kvalifikationer og erfaring

Opstart: Hurtigst muligt – vi venter gerne på den rette kandidat.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag – stillingen kan blive besat inden fristens udløb.

Log ind