Nyt Hospital Nordsjælland Vil du spille en central rolle i afslutningen af et af Danmarks største og mest komplekse hospitalsbyggerier? Har du solid erfaring med koordinering og planlægning af bygherreleverancefagområder? Så er du måske vores nye programleder til bygherreleverancer.
Om projektet Nyt Hospital Nordsjælland er et ambitiøst byggeprojekt på ca. 120.000 m², hvor arkitektur, avanceret teknologi og digitalisering går hånd i hånd. Projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og hovedentreprenør og skal skabe rammerne for fremtidens sundhedsvæsen.
Du bliver en del af bygherreorganisationen i Center for Ejendomme i Region Hovedstaden, hvor du får en nøgleposition i den afsluttende fase frem mod aflevering og ibrugtagning.
Om stillingen Nyt Hospital Nordsjælland søger en programleder til bygherreleverancer med ansvar for tværgående koordinering og planlægning af bygherreleverancefagområder. Opgaven løftes i et tæt samarbejde med det samlede bygherreteam. Du vil få en bred kontaktflade og arbejde tæt sammen med projektets entreprenører, leverandører, rådgivere samt det eksisterende hospital. Overfor vores samarbejdspartnere vil du have rollen som bygherre og repræsentere projektet.
Dine primære opgaver - Løbende månedlig opfølgning på fremdrift og status, samt opdatering af programplan med fagområdelederne
- Overblik, support og sparring til håndtering og eskalering af issues og ændringsanmodninger
- Bistå registrering og opfølgning på om kontrakter/aftaler er indgået, herunder ændringsanmodninger og ekstraarbejder, samt årsager
- Sikre i samarbejde med fagområdeledere og økonomifunktion opdaterede prognoser for udstyrsøkonomi (opdatering af dRofus), herunder realiserede anskaffelser og genanskaffelser, allokering til arbejdspakker
- Sikre tæt koordinering med det eksisterende hospital, både klinik og drift samt udviklingsorganisationen NHN Udvikling
- Sikre løbende udvikling og tilpasning af brugen udstyrsdatabasen dRofus så det passer til behovet i projektets forskellige faser
Om dig Vi forestiller os, at du:
- har 5–10 års erfaring fra større og komplekse byggeprojekter
- har særlig interesse for og erfaring med afleverings- og ibrugtagningsfasen
- har en relevant uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende
- har god teknisk forståelse for byggeri og installationer
- har erfaring med komplekse interessentlandskaber og tværfagligt samarbejde
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- arbejder struktureret og systematisk
- har gennemslagskraft og gode samarbejdsevner
- kan koordinere mange parallelle processer
- kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk
- trives i en rolle med både strategisk overblik og praktisk eksekvering
Vi tilbyder - En central rolle i et af Danmarks største hospitalsbyggerier
- Et fagligt stærkt og tværfagligt miljø i bygherreorganisationen
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte design- og funktionschef Mette Stokholm e-mail: mette.stokholm@regionh.dk
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for Region Hovedstaden med mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af kvalifikationer.
Ansættelse snarest muligt.
Ansøgningsprocedure Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket i annoncen senest den 19. marts 2026. Vi holder samtaler løbende, så søg gerne med det samme.
Om Center for Ejendomme Center for Ejendomme (CEJ) varetager Region Hovedstadens ejendomsmæssige portefølje, der spænder fra fredede bygninger til moderne hospitaler. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer for både regionens ansatte og de patienter, der benytter vores faciliteter.
Lyder det som noget for dig? Læs mere om Nyt Hospital Nordsjælland
her. - og få et indblik i Center for Ejendomme i videoen
her.