Programkonsulent til ledelsessupport på EK - Byggeri & Energi

fuldtid
Programkonsulent til ledelsessupport på EK - Byggeri & Energi
  • Erhvervsakademi København
  • Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 København N

Kan du holde overblikket og understøtte ledelsen i en hverdag med mange aktiviteter?

Du bliver vores nye Programkonsulent på EK - Byggeri & Energi, som tilbyder fuld- og deltidsuddannelser inden for byggeri og energi.

Overblik og løbende koordinering internt i afdelingen og på tværs af hele EK er afgørende for en velfungerende hverdag på EK - Byggeri & Energi - og derfor har vi brug for din hjælp. 

Du vil have din daglige gang på Prinsesse Charlottes Gade, Nørrebro, samt Lygten i Nordvest, hvor du vil understøtte ledelsen på EK - Byggeri & Energi i det daglige arbejde og på de længere strategiske stræk. Du vil referere til programchefen på EK - Byggeri & Energi.

Du vil blive en del af en ambitiøs uddannelsesinstitution. På EK er det vores fornemmeste opgave at

udbyde uddannelser, som erhvervslivet efterspørger - med bæredygtighed, teknologi og forretning i fokus. Det gælder både på fuldtids- og deltidsuddannelser; vi har et stort fokus på både kvalitet og udvikling, hvilket også vil præge dit job som programkonsulent.
 

Om jobbet

Dine opgaver vil blandt andet omhandle kvalitetsarbejdet, opfølgning på fremdrift og det strategiske

udviklingsarbejde, der sigter mod, at vi skal kunne levere dygtig og kvalificeret arbejdskraft til byggebranchen. 

Du vil selvstændigt have ansvaret for løsningen af dine opgaver, og som tovholder vil du undervejs have kontakt til kolleger på tværs af hele EK, samle informationer og bearbejde data, inden det videreformidles. Der vil desuden være opgaver, som du løser i tæt samarbejde med programchefen, programmets uddannelseschefer og adjunkter/lektorer. Derudover vil du have en vigtig funktion ved - sammen med programmets ledelsessekretær - at sørge for den samlede understøttelse af ledelsesteamet på EK - Byggeri & Energi.

 

Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Udarbejde analyser og beslutningsoplæg for programledelsen, samt følge op på uddannelsesrapporter
  • Udarbejde forslag til beslutningsoplæg, bl.a. med afsæt i data fra Økonomi og Kvalitet
  • Koordinere programaktiviteter
  • Bistå med projektledelse på diverse udviklingsopgaver, projekter og processer, fx udarbejde notater, præsentationer og projektplaner
  • Bidrage til ressourcestyring og kvalitetsarbejde på tværs af programområdet
  • Understøtte videndeling og kommunikation internt i organisationen
  • Sekretariatsbetjening af diverse udvalg, herunder uddannelsesudvalg, uddannelsesnetværk, kvalitetsudvalg m.m., i samarbejde med programassistenten
  • Facilitere interne møder.
     

Ansættelsen er en fuldtidsstilling. Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
 

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse. Det er en fordel, hvis du har kendskab til

uddannelsesområdet og processerne inden for kvalitet, studieadministration og undervisning.

 

Herudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med analyse- og udviklingsarbejde i en offentlig/uddannelsesinstitutionel kontekst, gerne med kendskab til processerne inden for kvalitet, studieadministration og undervisning
  • har stærke samarbejdsevner, evne til at navigere i en politisk styret organisation
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner, gerne også datavisualisering, fx i PowerBI og flair for AI
  • flair for tal, mhp. at understøtte økonomistyring og kvalitetsdata
  • er god til opsøgende arbejde og relationer
  • har erfaring med projektledelse (er en fordel)
  • er fortrolig med Office 365 og evt. interne systemer (SharePoint, Teams m.fl.)

 

Er du også drevet af handlekraft? Så vil du passe godt ind på EK.

 

Klar til nye udfordringer på EK?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte programchef Louise Boel på telefon 
+4523490952.

 

Ansøgningsfristen er den 17. marts, og vi afholder samtaler løbende.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. 

 

Klik på Ansøg-knappen og send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer.

 

På EK får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde,

faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede

til at søge stillingen.

Log ind