Professor i Almen Medicin

fuldtid
Professor i Almen Medicin
  • Aarhus Universitet
  • Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C
Institut for Folkesundhed på Health, Aarhus Universitet, inviterer hermed ansøgninger til et professorat i Almen Medicin. Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i almen medicin med klinisk erfaring fra almen praksis. I forbindelse med ansættelse vil instituttet prioritere, at der opretholdes en tilknytning til almen praksis, eksempelvis 1-2 dage om ugen. Stillingen er varig og timetallet vil være efter nærmere aftale (op til 37 timer om ugen).

Institut for Folkesundhed
Institut for Folkesundhed er et forskningsintensivt institut med en international profil. Vi arbejder målrettet for at fremme både grundlæggende videnskabelig viden og anvendelsesorienterede løsninger, der adresserer centrale folkesundhedsproblemer. Vores forskning omfatter teoretisk, grundvidenskabelig og anvendt forskning med det formål at skabe viden med gennemslagskraft til at forbedre folkesundheden. Vores fundament er høj akademisk kvalitet i vores forskning, der omsættes i ambitiøs, innovativ og fagligt solid undervisning. Instituttet har ansvar for undervisning inden for folkesundhed, idrætsvidenskab, sygeplejevidenskab og beslægtede metoder samt for en væsentlig del af undervisningen på medicinuddannelsen.

Dine arbejdsopgaver
Som professor i Almen Medicin har du medansvar for udvikling af instituttets forsknings- og undervisningsmiljø. En hovedopgave for den der ansættes i stillingen, bliver den faglige udvikling og praktiske gennemførelse af undervisningen i almen medicin på Aarhus Universitets medicinuddannelse med base i Herning. Det forventes derfor at din arbejdstid deles ligeligt mellem Healths lokaler i Sund+ huset i Herning og på Institut for Folkesundhed i universitetsparken i Aarhus.

Qua dine gode samarbejdsevner og et bredt klinisk og akademisk netværk, forventes du at fremme den praksisnære forskning samt den akademiske udvikling på det almene medicinske område. Desuden forventes du at bidrage både individuelt og i samarbejde med andre til udviklingen af instituttet ved at lede forskning af høj international kvalitet.

Dine opgaver vil primært bestå af:
  • Forskning af høj international kvalitet herunder at publicere i velanskrevne tidsskrifter og formidle forskningen i nationale og internationale faglige netværk. Det vil blive lagt vægt på klinisk praksisnær forskning.  
  • Kursusudvikling og kursusledelse, herunder at være ansvarlig for den faglige udvikling og praktiske gennemførelse af undervisningen i almen medicin for medicinstuderende med optag i Herning.
  • Etablering af forskningsmiljø i relation til Sund+ i samarbejde med almen praksis i lokalområdet.
  • Undervisning og vejledning af bachelor- og kandidatstuderende.
  • Bidrag til finansiering af egen forskningsgruppe vha. eksterne forskningsmidler
  • Vejledning af ph.d.-studerende og bidrag til udvikling af fakultetets ph.d.-kurser
  • Bedømmelses- og udvalgsarbejde ved Aarhus Universitet
  • Forskningsbaseret samarbejde med private og offentlige aktører samt forskningsbaseret rådgivning
  • Formidling af egen forskning til det omgivende samfund
Dine kompetencer
Du har etableret dig som en kvalificeret forsker og underviser inden for det almene medicinske forskningsområde med klinisk erfaring fra almen praksis, og du besidder dokumenterede forskningsmæssige og undervisningsmæssige kvalifikationer på højt internationalt niveau. Den rette kandidat har erfaring med kursusudvikling, kursusledelse og undervisning.

Du har gode samarbejdsrelationer og erfaring med forskningssamarbejde med private og offentlige aktører, specielt med almen praksis. Samtidig har du dokumenteret evne til at hjemtage ekstern finansiering fra nationale og internationale forskningsfonde og omsætte disse i forskningsaktiviteter på højeste internationale niveau.

Som person er du en imødekommende og motiverende leder, der inspirerer andre forskere og opbygger tillidsfulde relationer til både studerende, kolleger og samarbejdspartnere. Som underviser formidler du den nyeste og relevante viden engageret, klart og tydeligt. Som vejleder er du inspirerende, støttende og ansvarlig.

Du vil tage medansvar for udvikling af instituttets forskning og uddannelser på højeste internationale niveau, og aktivt bidrage til at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø på instituttet. Du engagerer dig i tværfagligt samarbejde på institut-, fakultets- og universitetsniveau samt nationalt og internationalt.

For at kunne blive bedømt kvalificeret som professor, skal du opfylde disse faglige kriterier.

Shortlisting vil blive anvendt.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutleder, Michael Baggesen Klitgaard tlf.: +45 4022 7649.

Arbejdsstedet er Institut for Folkesundhed, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C, Danmark.


Ansættelsesgrundlag




Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Eksamensbevis
  • Skabelon til ansøger – professor
  • Publikationsliste
  • Undervisningsportfolio. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
  • De 10 publikationer, som er nævnt som de vigtigste i 'Skabelon til ansøger - professor', skal medsendes.
  • Forskningsplan, som fremgår af 'Skabelon til ansøger – professor', kan også medsendes separat (valgfrit)
  • Medforfattererklæring kan medsendes (valgfrit)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet (valgfrit)

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Log ind