Når dagen går på hæld, tager natholdet over og forvandler dagens arbejde til færdige resultater. Her frigøres, løftes og klargøres de støbte betonelementer, så produktionen kan fortsætte i højt tempo. Det kræver både fysik, præcision og holdånd. Og netop derfor har vi brug for dig.
BECH Personale søger, på vegne af vores samarbejdspartner, en dygtig og stabil medarbejder til et fast nathold i produktionen.
Er du en natteravn, der trives med fysisk arbejde og kan holde hovedet koldt, når tempoet stiger? Har du måske erfaring fra produktion, håndværk eller byggeri og flair for tekniske tegninger?
Så kan du blive en del af et team, hvor kvalitet, sammenhold og faglig stolthed er i centrum – også i de sene nattetimer.
Det kommer du til at lave
Afrigning og klargøring af færdigstøbte betonelementer
Håndtering og flytning af elementer med truck eller kran (afhængig af certifikater)
Efterbehandling og kvalitetskontrol af produkterne
Praktiske produktionsopgaver, hvor du bruger både hænder og krop.
Vi forestiller os, at du
Har erfaring fra produktion, håndværk, landbrug eller andet fysisk arbejde
Trives i en aktiv hverdag og tager ansvar for dit arbejde
Har blik for detaljer og sætter en ære i at levere kvalitet
Har truckcertifikat (krancertifikat er en fordel, men ikke et krav)
Er mødestabil, struktureret og samarbejdsvillig
Kan forstå og kommunikere på dansk og/eller engelsk.
Derfor skal du vælge os
Løn efter kvalifikationer
Et fast nathold med gode, hjælpsomme kolleger
Et fysisk og alsidigt arbejde, hvor du tydeligt kan se resultaterne af din indsats
Hurtig opstart.
Arbejdstid
Søndag – torsdag kl. 21:00 – 05:00.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 72 10 85 47 i vores åbningstid:
Mandag–torsdag: 08:00–16:00
Fredag: 08:00–15:00.
Vi holder samtaler løbende, så send dit CV hurtigst muligt.