Har du erfaring med arbejde i træindustrien eller fra en produktion, hvor træbearbejdning indgår? Vi søger en stabil og engageret produktionsmedarbejder til en virksomhed nær Grindsted, hvor kvalitet, samarbejde og godt håndværk er i fokus.
Du bliver en del af en produktion, hvor der arbejdes med forskellige typer træemner. Arbejdet indebærer både maskinbetjening og manuelt arbejde, og opgaverne kan variere afhængigt af produktionens behov. Det er derfor vigtigt, at du trives med en varieret hverdag og kan tage ansvar for dine opgaver.
Stillingen er på daghold med følgende arbejdstider:
Mandag til torsdag kl. 06:00 – 14:00
Fredag kl. 06:00 – 13:30
Løn fastsættes efter kvalifikationer og erfaring.
Klar til at tage styringen? Send os din ansøgning og CV til grindsted-u@jobteam.dk og skriv "Træerfaring Grindsted Dag" i emnefeltet. Vi glæder og til at høre fra dig.
Vi kalder løbende ind til samtale!
Hvis du ikke har hørt fra os indenfor 14 dage, så er du ikke blevet taget i betragtning til stillingen.