Produktejer for Digitale platforme & Data

fuldtid
Produktejer for Digitale platforme & Data
  • DANMARKS RADIO DR-Byen
  • Emil Holms Kanal 20, 2300 København S
Vil du være med til at udvikle de platforme, systemer og dataværktøjer, der understøtter kundeoplevelse, salg, marketing og drift i DR Koncerthuset?

Vi søger en forretningsorienteret og teknisk stærk kollega, der kan tage ansvar for udviklingen af vores digitale platforme, centrale forretningssystemer og værktøjer til data og rapportering. Du bliver bindeleddet mellem forretningen og interne og eksterne udviklings- og leverandørmiljøer, og du får en central rolle i at omsætte behov til løsninger, der virker i praksis.

Det er en rolle til dig, der både kan tænke struktureret, arbejde hands-on og skabe fremdrift på tværs. Du skal kunne forbinde forretningens behov med systemer, data og teknologi – og samtidig være tæt på eksekveringen, når løsninger skal implementeres, forbedres og forankres i organisationen. Det gælder også, når nye muligheder opstår inden for automatisering og AI-understøttede arbejdsformer.

Om stillingen

Du får ansvar i krydsfeltet mellem kundeoplevelse, forretning, data og teknologi. Rollen spænder på tværs af blandt andet MarTech, CRM, POS, billetsystemer, rapporteringsværktøjer som Tableau og øvrige forretningssystemer.

En vigtig del af jobbet er at drive tværgående projekter og forbedringsinitiativer. Det kan være projekter, der optimerer customer journeys, reducerer friktion i købssituationer, styrker den interne brug af data eller skaber bedre sammenhæng mellem systemer, processer og arbejdsformer.

Du får desuden ansvar for at udvikle og drive vores setup for data og rapportering og sikre, at værktøjer, dashboards og datagrundlag bliver anvendt aktivt og meningsfuldt i organisationen. Det gælder også i arbejdet med at identificere og modne relevante anvendelser af AI og automatisering, hvor det skaber reel værdi for forretningen og kundeoplevelsen.

Dine opgaver

Du kommer blandt andet til at:

  • eje og udvikle digitale platforme, data- og rapporteringsværktøjer samt udvalgte forretningssystemer
  • omsætte forretningsbehov og brugerindsigter til kravspecifikationer, workflows, user stories og prioriteringer
  • drive tværgående kundeprojekter og forbedringsinitiativer på tværs af blandt andet MarTech, POS, billetsystem, CRM og rapporteringsværktøjer
  • identificere og optimere customer journeys med fokus på kundeoplevelse, sammenhæng, konvertering og effektiv drift
  • planlægge og facilitere workshops med interne interessenter om kunderejser, behov, processer, rapportering og nye tiltag
  • være ansvarlig for udviklingen af vores BI-setup og dashboardmiljø, herunder værktøjer som Tableau
  • sikre, at data og dashboards bliver mere anvendelige, relevante og forankrede i organisationens arbejde
  • bidrage til at identificere relevante anvendelser af AI og automatisering i vores platforme, processer og kundevendte løsninger
  • være bindeled mellem forretningen og udviklere, IT, interne specialister og eksterne leverandører
  • drive kravspecifikationer, systemvalg, udbud og implementering af nye løsninger samt videreudvikling af eksisterende
  • sikre sammenhæng mellem systemer, integrationer, dataflows og arbejdsprocesser
  • fungere som superbruger på centrale platforme, understøtte kolleger i den daglige anvendelse og træde til ved flaskehalse og større implementeringer
  • bidrage til test, kvalitetssikring, dokumentation og løbende optimering
  • følge op på fejl, forbedringsønsker og udviklingsspor og sikre, at ting bliver omsat til konkrete løsninger
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en rolle som Product Owner, teknisk projektleder, platformsejer eller lignende, hvor du har arbejdet tæt på både forretning og teknologi.

Du har en god forståelse for data, rapportering, systemlogik og for, hvordan værktøjer og dashboards kan bruges til at understøtte bedre beslutninger og stærkere kundeoplevelser.

Du kan skabe struktur i komplekse sammenhænge, oversætte behov til løsninger og holde fremdrift i projekter med mange interessenter. Og du er ikke typen, der nøjes med at pege på problemerne – du går ind i maskinrummet og hjælper med at få ting til at fungere.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er stærk i krydsfeltet mellem forretning, kundeoplevelse, data og systemer
  • kan oversætte behov fra brugere og forretning til konkrete tekniske og operationelle løsninger
  • har erfaring med kravspecifikation, leverandørstyring og gerne udbud
  • har forståelse for rapporteringsværktøjer, dashboards, datavisualisering og datadrevne arbejdsprocesser
  • har blik for, hvordan AI og automatisering kan bruges pragmatisk til at forbedre processer, beslutningsstøtte og kundeoplevelse
  • kan drive workshops og skabe fremdrift på tværs af fagligheder og interesser
  • trives i en rolle, hvor du både skal prioritere, koordinere og selv eksekvere
  • arbejder struktureret, selvstændigt og med blik for både detaljen og den samlede forretning
Det er en fordel, hvis du har erfaring med

  • MarTech, CRM, analytics eller marketing automation
  • Tableau eller lignende værktøjer til rapportering og datavisualisering
  • Billetsystemer, POS eller andre kundevendte forretningssystemer
  • Implementering og videreudvikling af platforme i organisationer med mange interessenter
  • Superbrugerroller og forankring af systemer og værktøjer i den daglige drift
  • AI-understøttede værktøjer, automatisering eller datadrevne forbedringsinitiativer
Om os

DR Koncerthuset er hjemsted for nogle af Danmarks stærkeste musikalske fællesskaber og oplevelser. Her mødes kunst, publikum, drift, data og forretning i en hverdag med høj aktivitet, mange interessenter og store ambitioner.

Du bliver en del af en organisation, hvor vi arbejder målrettet med at udvikle kundeoplevelsen, styrke vores kommercielle resultater og skabe bedre digitale og operationelle løsninger på tværs af huset.

Vi tilbyder

En central rolle med stor berøringsflade og reel mulighed for at præge, hvordan vi arbejder med kundeoplevelse, platforme, systemer, data og nye teknologiske muligheder i praksis.

Du får en hverdag tæt på både forretning og beslutninger og en rolle med høj grad af ansvar, variation og mulighed for at skabe synlige forbedringer.

Du kommer til at arbejde i DR Byen på Emil Holms Kanal 20 i København, som har metro lige til døren.

DR ønsker at afspejle det danske samfund.
Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Log ind