Proces- og kommunikationsmedarbejder (tidsbegrænset stilling)

fuldtid
Proces- og kommunikationsmedarbejder (tidsbegrænset stilling)
  • Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2
  • Godsbanevej 2, 4100 Ringsted
Vil du være med til at skabe klarhed og sammenhæng i vores afdelings kommunikation?

Så er du måske vores nye kollega i Banedanmarks Team Teknisk Dokumentation i Ringsted. Vi søger en medarbejder til en tidsbegrænset stilling på seks måneder, der er motiveret for at forstå og beskrive processer, udarbejde vejledninger og udsende nyhedstekster. Du bliver vores tovholder, der sikrer, at budskaber når ud og forstås – både internt og eksternt.

Få udvidet din procesforståelse og skab bedre forudsætninger for samarbejde

I din rolle som proces- og kommunikationsmedarbejder hjælper du med at beskrive delopgaver i den større sammenhæng i Banedanmarks værdikæde for berigelse og forvaltning af teknisk dokumentation. Samtidig får du en central rolle i at udforme kommunikation omkring vores procesforbedringer. Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Forstå, beskrive og optimere processer og vejledninger, så de er klare og anvendelige for vores organisation
  • Udarbejde og udsende nyhedstekster, der informerer og engagerer vores interessenter
  • Kommunikere på tværs af organisationen for at indhente viden, afklare forståelse for opgaver og sikre, at vi taler med én stemme
  • Være en aktiv del af teamet, hvor du både kan fordybe dig i dine opgaver og samarbejde med kollegerne.
Gode færdigheder at have for at blive en stjerne hos os

Vi forestiller os, at du:

  • Er imødekommende, serviceminded og har let ved at skabe gode relationer
  • Er nysgerrig og løsningsorienteret. Du er klar til at finde en vej i en uklar situation
  • Har erfaring med kommunikation, procesbeskrivelse eller lignende opgaver fx fra en større organisation
  • Er tryg ved at være opsøgende og kommunikere med nye kontakter
  • Kan formidle komplekse emner på en klar og forståelig måde.
Derudover rummer dit CV:

  • Relevant uddannelsesniveau, formentlig HK med relevant erfaring, professionsbachelor eller akademiker med erfaring med at arbejde med kommunikation
  • Erfaring med at koordinere og selvstændig opgaveløsning.
Dit nye team

Vi er et dedikeret team med forskellige faglige baggrunde f.eks.: Teknisk assistenter, ingeniører, kontorassistenter og akademikere. Vi har en høj faglig stolthed og en fælles forståelse af, at det vi laver, er vigtigt.

Du vil derfor få en bred faglig indsigt på tværs af fagligheder. Hverdagen er præget af et højt aktivitetsniveau, som kræver selvstændigt og fokuseret arbejde, og du vil opleve, at god stemning og humor trives i teamet.

Teamet sidder både Ringsted og Fredericia, og dit ansættelsessted vil være i Ringsted. Banedanmarks Hovedkontor er herudover i København, og derfor vil rejseaktivitet til henholdsvis København og Fredericia forekomme.

Du referer til din teamleder, der blandt andet er kendt for at være nærværende og åben for input. Ledelsesstilen er præget at en inkluderende tilgang til problemløsning i teamet, hvor din mening vil blive taget i betragtning. Fejl er der plads til som noget, vi kan lære af.

Det forventes, at medarbejderne bidrager til teamets målsætninger med en høj grad af selvstændighed og følelse af ansvarlighed i forhold til at løfte teamets og egne kerneopgaver samt ad hoc arbejde. Til gengæld er der også fleksibilitet til at planlægge sin dag og opgaveløsning inden for de rammer og retningslinjer, som teamet arbejder under.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst.

For akademikere efter overenskomsten mellem Skatteministeriet og AC. For HK efter Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – det statslige område samt organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT.

Stillingen er som udgangspunkt placeret i løngruppe 3, sats 2 (Hovedstad/Provins). Endelig løn fastsættes ud fra erfaring og kvalifikationer, og der ydes pension i henhold til overenskomsten.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Uffe Thrane Hejlesen på mobil: 2023 4581.

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside.

Banedanmark opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Log ind