Privatskolen Nakskov søger en pædagog og en pædagogisk assistent/medhjælper

fuldtid
Privatskolen Nakskov søger en pædagog og en pædagogisk assistent/medhjælper
  • PRIVATSKOLEN NAKSKOV
  • Nørrevold 30, 4900 Nakskov

Privatskolen Nakskovs børnehave og vuggestue søger en pædagog og en pædagogisk assistent/medhjælper senest 1. august 2026

Privatskolen Nakskov er en organisation med både skole, SFO, børnehave og vuggestue. 

Privatskolens børnehave og vuggestue er normeret til 90 børn fordelt på 22 vuggestuepladser og 68 børnehavepladser. Vi er en integreret institution som modtager børn fra 6 måneders alderen.

Vi er en institution der arbejder ud fra en anerkendende pædagogik, hvor leg og læring går hånd i hånd.

Vi ønsker at skabe miljøer med trygge og tydelige rammer omkring børnenes hverdag, samt skabe rum for alsidig udvikling.

Vi lægger meget vægt på at se hvert enkelt barn, og udfordre det i forhold til alder og udviklingstrin.

Vi prioriterer fællesskabet højt: Børnene øver sig hver dag i at passe på hinanden og møde andre med respekt og tolerance.

 Vi søger medarbejdere der:

  • Har lyst til dagtilbudsområdet (og gerne erfaring)

  • Går nysgerrigt ind i samarbejdet med kollegaer om børnenes trivsel og udvikling

  • Bidrager til et stærkt fagligt og socialt fællesskab med nærvær og omsorg

  • Skaber læring gennem leg, relationer og børnenes nysgerrighed

  • Har et menneskesyn præget af tillid, loyalitet, rummelighed, respekt - og humor.

  • Har lyst til både at give og få sparring – vi løfter i flok

  • Kan udarbejde og følge op på skriftlig dokumentation (fx observationer, notater og læreplansarbejde) i samarbejde med kollegaer

 Vi kan tilbyde:

  • Et engageret team med høj faglighed og hjerte for børn.

  • En hverdag hvor vi udvikler praksis sammen - og deler viden på tværs

  • Mulighed for faglig udvikling og ansvar

  • Forældre, der værdsætter det tætte samarbejde

  • Fokus på børnenes sociale udvikling og fællesskaber

  • En institution, hvor der ikke er langt fra ide til handling

Der er udarbejdet værdigrundlag og læreplaner for både børnehave og vuggestue som kan ses på Privatskolens hjemmeside: www.privatskolen-nakskov.dk

Send en ansøgning på ssl@privatskolen-nakskov.dk

Ansøgningsfrist den 29.maj. 2026. Vi holder løbende samtaler - så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem BUPL og Danmarks Private Skoler

Har du spørgsmål – så ring og få en uforpligtende snak med institutionsleder Stine Larsen på telefon 54929009

Log ind