Vil du have et job, hvor dagene er forskellige, du bruger kroppen, og hvor du bliver en del af et lille team med god stemning?
Hos Dødsbo Hjælpen søger vi en ny kollega på fuldtid til praktiske opgaver i København. Arbejdet består blandt andet af flytning, rydning, sortering, klargøring af boliger og kundekontakt.
Du behøver ikke have erfaring fra branchen. Det vigtigste er, at du har godt humør, møder stabilt, kan tage fat og har lyst til at lære. Vi sørger for grundig oplæring.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Sortering og nedpakning af boliger
Rydning og klargøring af boliger
Transport af møbler og genstande
Praktiske ad hoc-opgaver
Kundekontakt
Hjælpe til, hvor der er brug for det
Vi forestiller os, at du:
Kan lide fysisk arbejde
Er mødestabil og ansvarsfuld
Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
Er positiv, hjælpsom og udadvendt
Er løsningsorienteret og effektiv
Har sans for orden og oprydning
Taler og skriver dansk
Har kørekort kategori B
Vi tilbyder:
Fuldtidsjob med opstart snarest
Grundig oplæring
En alsidig arbejdsdag med forskellige opgaver
Frihed under ansvar
Uformel omgangstone
God medarbejdertrivsel
Interessante personalegoder
Et lille team, hvor vi hjælper hinanden
Om os
Dødsbo Hjælpen har eksisteret siden 1996 og er kendt for vores ekspertise inden for vurdering og rydning af dødsboer samt høj kundeservice. Vi er 6 ansatte, både fuldtid og deltid, og arbejder i hele København.
Arbejdsdagen starter og slutter på Østerbro.
Arbejdstid: Kl. 07.00-15.00 – overarbejde kan forekomme
Mødested: Østerbro
Krav: Kørekort kategori B og dansk i skrift og tale