Praksismanager søges til moderne lægeklinik
Ønsker du en central rolle i en velfungerende klinik, hvor du får indflydelse og mulighed for at præge hverdagen? Vi søger en engageret og struktureret praksismanager, der kan sikre overblik, kvalitet og sammenhæng i klinikkens daglige drift.
Som praksismanager skal du varetage både administrative og ledelsesmæssige opgaver og bidrage til en mere smidig og mindre presset hverdag.
Dine opgaver
Udarbejdelse af arbejdsplaner, vagtplaner og ferieplaner
Afholdelse af personalemøder
Løn, kontrakter og opsigelser
Dagligt overblik over kalenderen ved sygdom, ferie og kurser
Sikre et effektivt patientflow
Sikre kvalitetsudvikling i praksis
Opdatere kliniske retningslinjer
Sikre faglig udvikling gennem kurser og undervisning
Kontakt til IT-support og laboratoriekonsulenter
Ansvar for vedligeholdelse af udstyr
Vi søger dig, der:
Har erfaring med administration og ledelse
Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
Er god til at skabe relationer og samarbejde
Tager ansvar og arbejder selvstændigt
Har økonomisk forståelse og administrativ indsigt
Vi tilbyder
En central og ansvarsfuld rolle
Tæt samarbejde med ejerleder
Mulighed for at præge arbejdsgange og udvikling
En varieret hverdag med både drift og udviklingsopgaver.
En arbejdsplads med stor vægt på trivsel og et godt samarbejdsklima – vi løfter i flok og værdsætter hinandens faglighed.
Om klinikken
Hellerup Sundhedscenter består af en lægeklinik og en fysioterapi-klinik. Lægeklinikken består af tre læger, en jordemoder og ni medicinstuderende. Vi samarbejder med fysioterapi-klinikken og er i alt 30 ansatte, der arbejder for sundhedsfremme og for at give vores patienter den bedste behandling og rådgivning.
Praktisk information
· Arbejdssted: Hellerup Sundhedscenter, Strandvejen 104A, 2900 Hellerup.
Arbejdstid: 37 timer om ugen
· Løn: efter gældende overenskomst
· Ansættelse: Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat.
· Ansøg: Send dit cv i en mail til helle@fdhellerup.dk, hvor du skriver lidt om dig selv, og hvorfor du mener, at dine kvalifikationer og erfaringer vil passe godt til stillingen.