Præparatfremstillere søges

deltid
Præparatfremstillere søges
  • KU - SUND - PANUM KBH N
  • Blegdamsvej 3B, 2200 Kbh. N
Præparatfremstillingen ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin (ICMM) søger to nye præparatfremstillere.

Præparatfremstillingen består af medicinstuderende på tværs af semestrene, som arbejder med at fremstille og vedligeholde makroskopiske anatomiske præparater. Vores arbejde består primært af at dissekere præparater til undervisningsbrug og spoteksamen. Derudover varetager vi arbejdsopgaver såsom renovering af ældre præparater, gennemgang af spoteksaminer efter afholdelse samt diverse fortløbende opgaver på tør studiesal, våd studiesal, undervisnings- og eksamenssamlingen.

Det er studerende under ledelse af ICMM, der står for størstedelen af den daglige drift i Præparatfremstillingen, og vi har medindflydelse på mange af vores arbejdsopgaver. Vi forventer derfor, at du som ansøger er selvstændig og pligtopfyldende, da du hurtigt vil få tildelt ansvar for arbejdsområder.

Det forventes ikke, at du har anden dissektionserfaring end dit 1. semesters dissektionskursus, men du skal forvente yderligere oplæring i de nødvendige tekniske færdigheder. Dissektion er et håndværk, og det tager tid at blive dygtig.

I dissektionen er der en betydelig fleksibilitet med hensyn til arbejdstider. Vi er et hold på ca. 14-15 studerende fordelt på 3.-12. semester, som holder til i lokaler ved dissektionssalen. Her har vi både et værksted og en kaffestue.



Dine kvalifikationer:

  • Du skal have bestået 1. semesters kursus anatomi med karakteren 10 eller 12
  • Du skal gå på 3. eller 4. semester af bachelorstudiet på medicin
  • Du skal kunne arbejde min. 200 timer årligt
  • Du skal kunne deltage i vores renoveringsuge i sommerferien 2026 (uge 28)


Ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker som Præparatfremstiller efter overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv. Det konkrete timetal fastsættes forud for hvert semester og aflønnes med en timeløn på 220,95 kr. (november 2025 niveau).

Ansættelsen som præparatfremstiller ophører, når kandidatbeviset er opnået.



Ansøgning:

Ansøgning finder sted via KUs jobportal.

Følgende dokumenter skal uploades i den elektroniske ansøgningsformular via jobsiden:

  • Motiveret ansøgning (maksimal 1 side). Her ønsker vi bl.a. at høre noget om dig og hvem du er som person, hvad du kan bidrage med i præparatfremstillingen og hvorfor du passer ind hos os.
  • CV
  • Karakterudskrift fra bachelorstudiet (hentes på KUnets selvbetjening)


Ansøgningen skal være universitetet i hænde senest d. 24. marts 2026.

Startdato for ansættelse er 1. juni 2026.



Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til studenterleder
Mads Teist Olsen, mads.teist.olsen@sund.ku.dk



Præparatfremstillingen

Amalie, Sophia, Emil, Anders, Cathrine,

Clara, Frida, Long, Lærke, Amin, Andreas, Tristan og Mads.

Log ind