Mad med mening – vi søger dig som ernæringsassistent eller lignende til Plejehjemmet Bjerggården i Aarhus N
Brænder du for at lave mad, der både smager godt og gør godt? Har du lyst til at være med til at skabe måltider, der vækker minder, stimulerer appetitten og giver livskvalitet? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye ernæringsfaglige kollega.
Om jobbet:
Vi søger en kollega med hjerte for hjemmelavet mad og øje for beboernes behov. Hos os er maden ikke bare næring, det er også tryghed, livskvalitet og fællesskab. Du har ansvaret for madlavning og har tæt sparring med det øvrige personale.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, fortrinsvis i dagtimerne, hvor der er mulighed for fleksibilitet og selvstændig planlægning af arbejdsdagen. Sammen med dine kollegaer og beboerne får du mulighed for at sætte dit præg på menuerne med respekt for både tradition og fornyelse.
Jobbet indebærer blandt andet:
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Vi søger dig, som:
Derfor skal du vælge os:
Bjerggården er et lille velfungerende plejehjem, hvor vi sætter pris på en god hverdag fyldt med hjertevarme og nærvær. Det er værdier, der gerne skal skinne klart igennem i hele huset og som du kommer til at mærke og forhåbentligt til at bidrage til.
Du vil få en meningsfuld hverdag, hvor dine evner og dit engagement kommer i spil. Vi tilbyder et arbejdsmiljø med høj faglighed, hvor du får frihed til at forme din rolle og bidrage med idéer og initiativ. Her er plads til både fordybelse og udvikling, og vi prioriterer trivsel og et godt kollegaskab højt.
Når du starter hos os, sørger vi for, at du får en god opstart gennem et grundigt introduktionsforløb, så du bliver klædt på til opgaverne.
Du får faste og forudsigelige arbejdstider, primært i dagtimerne, så der også er balance mellem arbejde og fritid.
Om afdelingen:
Plejehjemmet Bjerggården er hjem for 28 beboere fordelt på 3 etager. Vores plejehjem er beliggende i det nordlige Aarhus i et roligt villakvarter, og rummer både hjemlighed og faglighed.
Køkkenet er hjertet i huset. Her mødes beboere, medarbejdere og pårørende over duften af friskbagt brød og varme retter. Vi har fokus på at lave maden fra bunden med omtanke for både økologi, bæredygtighed og individuelle ernæringsbehov. Vi er stolte af vores hverdag, hvor måltiderne spiller en vigtig rolle i at skabe tryghed, nærvær og glæde for beboerne.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. maj 2026 eller hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Vil du vide mere om os? Så tag et kig på plejehjem, eller kontakt forstander Jacob Nielsen, Mail: nijac@aarhus.dk for en snak eller et uforpligtende besøg – vi vil gerne møde dig.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 29. marts 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!