Plejecenter Hyrdevænget søger to SSA kollegaer - én til dagvagt og én til aftenvagt
fuldtid
Plejecenter Hyrdevænget søger to SSA kollegaer - én til dagvagt og én til aftenvagt
Egedal Kommune
3650 Ølstykke
Vi leder efter dig som er uddannet social- og sundhedsassistent, og som ønsker at arbejde på en fantastisk arbejdsplads som vægter trivsel hos både beboere og personale højt!
Om os Plejecenter Hyrdevænget er et demensvenligt hus i tre etager - to etager med specialiserede demensboliger og en etage med almene plejeboliger. Hyrdevænget har aktuelt 62 boliger i brug og ibrugtagning af de sidste boliger sker løbende gennem de næste år.
På Hyrdevænget betyder borgernes kognitive svigt, at konflikter, konstante kompromiser og nye udfordringer er et dagligt vilkår. Det er utrolig vigtigt for os at beboerne er trygge og glade for at bo her, og vi har et godt samarbejde med pårørende.
Vi har altid fokus på fagligheden og vil altid gerne videreudvikle os - både som gruppe og individuelt. Det er en forventning, at du kan arbejde selvstændigt og er god til at have mange bolde i luften.
Det er vigtigt, at du trives i et tværfagligt samarbejde og at kompetenceudvikling og delegering af opgaver, er noget du finder vigtigt. Det vægter vi højt
Altid fokus på det hele menneske, med en helhedsorienteret og empatisk tilgang
En høj grad af faglig sparring og refleksioner i det daglige arbejde
Personcentreret omsorg og Low arousal er udgangspunkt for al pleje og omsorg - ud fra det overordnede mål, at borgerne oplever selvbestemmelse og velbefindende i dagligdagen
Indbyrdes tillid, respekt og ærlig kommunikation, fordi vi tror på at det er grundlaget for trivsel og godt samarbejde
En ”vi løfter i flok” tilgang til hverdagen, og det forventes at alle hjælper alle
Det kan vi tilbyde
Fælles introduktion med fokus på medicin, hygiejne og dokumentation
Lokalt introduktionsforløb på Hyrdevænget
En personlig kontaktperson som vil hjælpe dig med at falde godt til i huset
Undervisning i Personcentreret omsorg, demens og magtanvendelse
Gode muligheder for faglig udvikling i form af uddannelse, kurser og temadage
En nærværende og lyttende leder med fokus på din trivsel
Personalegoder og rabataftaler med mange butikker
En lønpakke der afspejler dine personlige kompetencer indenfor Demensområdet
Supervision i personalegruppen
Yderligere oplysninger Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men kan aftales individuelt. Dagvagter arbejder hver 3. weekend og aftenvagter arbejder hver 2. weekend. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn. Har du spørgsmål eller vil du komme forbi inden du søger, så er du velkommen til at kontakte leder Shannet Jakobsen på mail shannet.jakobsen@egekom.dk eller telefon 7259 7512. Ansøgningsfristen er den 10. oktober 2025 - samtaler forventes afholdt løbende. Tiltrædelse efter aftale. - Skriv gerne i din ansøgning om du søger stilling som dagvagt eller aftenvagt - Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning. Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal kommune, at du skal give samtykke til at der indhentes elektronisk straffeattest hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen. Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.