Vil du være en del af et sygeplejeteam hvor klinisk lederskab og kvalitet i beboernes forløb er i centrum – så se her… På Hyrdevænget vil du blive en vigtig del af et udviklingsorienteret hus, hvor vi alle arbejder tæt sammen for at skabe de bedste forløb for beboere og pårørende. Vi søger en sygeplejerske med interesse for demens og med et tydeligt klinisk lederskab og som ønsker at gøre en reel forskel for både beboere og kollegaer. Plejecenter Hyrdevænget er et demensvenligt hus i tre etager, med plads til 78 beboere – med både specialiserede og almene plejeboliger. Du vil blive en del af et stærkt fællesskab bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og social- og sundhedshjælpere. Sygeplejegruppen arbejder tæt sammen om beboerforløb og daglig planlægning af opgaver, for at skabe kvalitet og kontinuitet i opgaveløsningen. Vores arbejdsplads har
Altid fokus på det hele menneske med en helhedsorienteret og empatisk tilgang
En høj grad af faglig sparring og refleksioner i det daglige arbejde
Personcentreret omsorg og Low arousal som udgangspunkt for al pleje og omsorg
Indbyrdes tillid, respekt og ærlig kommunikation, fordi vi tror på, at det er grundlaget for trivsel og godt samarbejde
Struktureret introduktionsforløb inkl. undervisning i demens
Gode muligheder for faglig udvikling, både individuelt og i gruppen
Hos os får du mulighed for
At anvende din sygeplejefaglige viden i akutte, komplekse og palliative forløb
At være tæt på klinisk praksis og løse daglige plejeopgaver og bed-side undervisning, med fokus på både opgaveløsning, kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling af personalet.
At tage klinisk lederskab og samarbejde med alle faggrupper
At arbejde med mange forskellige opgaver som medicindispensering, sårpleje, palliation, non-farmakologiske indsatser, dokumentation og undervisning
At være en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
Indflydelse på egen vagtplan
Det er en forventning, at du kan arbejde selvstændigt, og er god til at have mange bolde i luften. Der er gode sparringsmuligheder i sygeplejegruppen.
Det er vigtigt, at du trives i et tværfagligt samarbejde, og at kompetenceudvikling og delegering af opgaver er noget du finder vigtigt. Hos os har vi en ”vi løfter i flok” tilgang til hverdagen, og det forventes derfor at alle hjælper alle. Yderligere oplysninger Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt - men aftales individuelt Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Har du spørgsmål, eller vil du komme forbi til en snak inden du søger, så er du velkommen til at kontakte Leder på Hyrdevænget, Shannet Jakobsen på mail shannet.jakobsen@egekom.dk eller telefon 7259 7512. Ansøgningsfristen er den 15. marts 2026. Tiltrædelse den 01. maj 2026 eller efter nærmere aftale. Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning. Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal kommune, at du skal give samtykke til at der indhentes elektronisk straffeattest hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen. Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.