Planlægger til Helhedsplejen Midt i Gribskov Kommune

fuldtid
Planlægger til Helhedsplejen Midt i Gribskov Kommune
  • Gribskov Helhedspleje
  • Østergade 62, 3200 Helsinge
Vil du være med til at få hverdagen til at hænge sammen for både borgere og kolleger?

I Helhedsplejen Midt søger vi en planlægger, der har overblik, engagement og lyst til at være en aktiv del af hverdagen i vores distrikt i Græsted. Planlægning hos os handler om at skabe sammenhæng i borgerforløb, sikre rette kompetencer i opgaveløsningen, samt at få skabt en plan for kollegerne, der giver mening i praksis.

Hos os er planlæggerrollen en del af driften, ikke kun en funktion bag en skærm.

Om stillingen
Som planlægger har du en central rolle i den daglige koordinering af borgerbesøg og opgaver. Du arbejder tæt sammen med kollegerne i Helhedsplejen og med ledelsen for at sikre en planlægning, der understøtter både borgernes behov og kollegernes kompetencer.

Vi arbejder i små faste teams, og planlæggerfunktionen indgår som en del af samarbejdet.

Vi leder efter dig, der
  • Har erfaring med planlægning i hjemmeplejen eller lignende områder
  • Kan bevare overblikket i en hverdag med mange bolde i luften
  • Trives med at koordinere, prioritere og finde løsninger
  • Har lyst til dialog med både borgere og kolleger
  • Arbejder struktureret og samtidig kan omstille dig, når dagen ændrer sig

Dine opgaver vil blandt andet være
  • Planlægning og koordinering af borgerbesøg
  • Løbende justering af planer, når hverdagen ændrer sig
  • Dialog med borgere, der ringer ind
  • Overblik over opgaver, kompetencer og ressourcer
  • Deltagelse i mødeaktivitet i de små faste teams
Det forventes, at du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, og at du har lyst til fortsat at bruge dine faglige kompetencer i praksis, også ude hos borgerne ved behov.

Det kan du forvente hos os
Vi er et distrikt med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor høj faglighed går hånd i hånd med humor. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde på tværs af planlægning, kolleger og ledelse. Arbejdspladsen er i løbende udvikling med fokus på etablering af små, faste teams, der skaber kontinuitet og kvalitet i opgaveløsningen.
Vi arbejder med Pondoo til planlægning og Nexus FSIII til dokumentation.

Det praktiske
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at tage kontakt til distriktsleder Tina Bertelsen på telefon: 72 49 74 99. Du er også meget velkommen til en kop kaffe.

Arbejdstiden ligger i tidsrummet 06.30 – 16.00.
Planlæggerfunktionen er til stede i relation til både dag- og aftenvagten, og nogle arbejdsdage vil derfor være i den sene del af tidsrummet.

Stillingen forventes besat den 1. juni 2026 eller efter aftale.

Løn efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 19. april 2026 og vi forventer at holde samtaler den 23. april 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

Log ind