Vil du være en del af en lille, privat institution med høj faglighed, god normering og et stærkt fællesskab?
Dansk Tysk Børnehus søger en pædagog eller PAU, der har lyst til at arbejde med børns trivsel, udvikling og sociale fællesskaber i et trygt, engageret og professionelt miljø.
Vi arbejder aldersopdelt på tværs af huset med en fast turdag om ugen. Vi tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan samt KIDS og TRAS. Vores pædagogiske fundament bygger på dansk pædagogik med fokus på leg, relationer, børneperspektiv og demokrati i børnehøjde. Nærværende relationer, refleksion og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder
En udviklingsorienteret arbejdsplads med synlig og positiv ledelse
Tid og rum til planlægning, sparring og refleksion
Et positivt og løsningsorienteret arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
God normering og sund økonomi
Mulighed for at præge og udvikle praksis med din faglighed og dine interesser
Vi søger dig, som
Er (ny-)uddannet pædagog eller PAU
Har erfaring med børn i alderen 3–6 år
Er relationsstærk, fagligt nysgerrig og samarbejdsorienteret
Trives i en praksis, hvor leg, nærvær og børns perspektiver er udgangspunktet
Har lyst til aktivt at bidrage til et dagtilbud af høj kvalitet
Om Dansk Tysk Børnehus
Dansk Tysk Børnehus er et lille, privat dagtilbud på Frederiksberg med 12 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Vi arbejder målrettet med børns trivsel, udvikling, læring og dannelse i trygge og inkluderende fællesskaber. Vores familier søger vores hus aktiv og vi har et meget positivt samarbejde med dem.
Dansk og tysk sprog og kultur er en naturlig del af hverdagen, og vi ser kulturel mangfoldighed som en ressource. Hovedsproget i institutionen er dansk, og alle møder foregår på dansk. Det er ikke et krav, at du taler tysk – det vigtigste er, at du møder børn og kollegaer med et åbent, nysgerrigt og inkluderende syn.
Vi ansætter i vores 10-års jubilæumsår, som blandt andet markeres med en fælles studietur.
Praktisk information
Rundvisning kan aftales med pædagogisk leder Nancy Guzmán (26 92 49 66) eller leder Sophia Gravenhorst (71 70 18 33).
Ansøgning sendes til sophia@dansktyskboernehus.dk. Skriv gerne i din ansøgning, hvad en god dag er for dig, og hvad du lægger vægt på i dit pædagogiske arbejde.
Vi afholder samtaler løbende. Stillingen er på 34–37 timer og ønskes besat fra 1. februar – vi venter dog gerne på den rette kandidat.