Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til Børnehuset Østerlund

fuldtid
Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til Børnehuset Østerlund
  • Østerlund
  • Gammelmosevej 306, 2880 Bagsværd
Stillingen er som flyver i huset fra 15. marts 2026.

I Østerlund er vi fagligt stolte over vores pædagogiske arbejde, og udvikler hele tiden vores praksis gennem dialog og faglig refleksion. Alle der arbejder i Østerlund træder ind ad døren for at gøre en forskel for børnene. Vi vil skabe de bedst mulige betingelser for trivsel, læring og udvikling.
Vi stræber efter et godt arbejdsmiljø, hvor vi både lytter til hinanden, og udfordrer hinandens faglighed.

Vi arbejder med en anerkendende tilgang til både børn, forældre og kolleger, og vi guider nye medarbejdere ind i nuværende arbejdsgange, for at sikre en fælles kultur og genkendelige rutiner.

Østerlund er en del af Områdeinstitutionen Bagsværd Øst, som består af i alt 8 børnehuse, som ligger geografisk tæt på hinanden, med forskellige størrelser og fysiske rammer.

Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset.
Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser.
Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Stillingen er på 37 timer. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

For yderligere oplysninger
er du velkommen til at kontakte børnehusleder Xenia Pedersen på telefon 24 94 14 52.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Ansøgningsfrist
11. marts 2026.
Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Log ind