Pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til specialopgave (begivenhedsbestemt ansættelse)

fuldtid
Pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til specialopgave (begivenhedsbestemt ansættelse)
  • Guldborgsund Kommune
  • Linde Alle 36, 4800 Nykøbing F

SUNDskolen søger en pædagogmedhjæler eller pædagogisk assistent til en begivenhedsbestemt ansættelse under Centerklasserækken (CKR). Opgaven er at sørge for fritidstilbud efter endt undervisning til en enkelt elev, som pt. undervises i eksternt tilbud alene Arbejdstiden vil være 13 – 16. Dernæst vil du skulle varetagetage støtte i en almen klasse om formiddagen. 

Opgaven giver dig en enestående mulighed for at gøre en konkret forskel i et barns liv. Du får mulighed for at opbygge en tæt og tillidsfuld relation til en elev, som har brug for en særlig indsats for at kunne udvikle sig både fagligt og socialt. Dit arbejde vil være afgørende for, at eleven oplever trivsel, struktur og mulighed for læring i hverdagen.

Din primære opgave bliver at skabe en genkendelig og struktureret hverdag for eleven. Du skal have interesse og erfaring med specialpædagogisk arbejde med børn, som kan være udadreagerende. Der vil være fokus på både undervisning og social udvikling.

Om CKR

CKR er et tilbud i Guldborgsund Kommune for centralt visiterede børn med varige psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Vi tilbyder undervisning fra 0. til 10. klasse, og vores børn har ofte diagnoser som autismespektrumforstyrrelser, socio-emotionelle vanskeligheder, cerebral parese eller Downs syndrom. Udover enkeltmandstilbuddet har vi cirka 36 børn fordelt på tre klasser med to grupper i hver, og vi arbejder tæt sammen for at understøtte både faglig og social udvikling.

Vores pædagogiske tilgang er alsidig med vægt på low arousal, projektbaseret læring og en inkluderende forståelse af børnenes udfordringer. 

Opgaver og nødvendige kompetencer

Som medarbejder i tilbuddet vil du spille en central rolle i undervisningen og i at støtte elevens faglige og sociale udvikling. 

Dine primære opgaver vil være:

  • At videreføre en tydelig struktur og sikre elevens trivsel og udvikling
  • At gennemføre undervisning i samarbejde med projektets lærer
  • At opretholde et tæt forældresamarbejde
  • At deltage i pædagogiske refleksioner og samarbejde både internt og eksternt

Vi forventer, at du:

  • Er tydelig og struktureret og samtidig kan skabe et trygt rum for eleven
  • Er relationsstærk og formår at opbygge gode samarbejdsrelationer med eleven, forældre og kollegaer
  • Er positiv og engageret og trives i et tværfagligt team
  • Er åben for at lære nye metoder og kan navigere i en hverdag, hvor opgaven kan være uforudsigelig

Erfaring med målgruppen er en fordel, men vi lægger større vægt på din motivation og din tilgang til opgaven. Dine ambitioner, dit engagement og din lyst til at skabe en mærkbar forskel er således de vigtigste kvaliteter, vi søger.

Din ansøgning skal afspejle dine interesser for ovenstående, og til ansættelsessamtalen vil du blive præsenteret for en case, som vil danne grundlag for vores dialog og give dig mulighed for at vise dine kompetencer.[MG1] 

Hvad tilbyder vi?

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores lærer, som allerede er ansat i tilbuddet, og selvom der er tale om et eksternt tilbud, bliver du en del af fællesskabet på SUNDskolen, og vil være tilknyttet CKR med deltagelse i afdelingsmøder, fællesmøder og andre fælles aktiviteter på skolen.

CKR er kendt som et specialpædagogisk fyrtårn, som vi glæder os til at gøre dig en del af også. Derudover vægter vi: 

  • Et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og faglighed er i højsædet
  • En arbejdsplads med en stærk teamkultur og både et professionelt vokabular og en uformel omgangstone
  • Et spændende og udviklende arbejde, hvor du har mulighed for at præge både din egen og børnenes udvikling
  • Supervision til opgaven

SUNDskolen har cirka 550 børn og en stærk faglighed. Ud over CKR rummer vi en tredelt almenskole og fire mellemformsklasser. Skolen har også en special-SFO for CKR-børnene samt en almen SFO. Vi har ca. 100 ansatte, og i skoleåret 2025-2026 forventer vi at flytte til vores nybyggede skole.

Løn og ansættelse

Arbejdstiden vil være 30 timer om ugen. 

Det forventes at der afholdes samtaler den 10/3.

Løn efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat snarest muligt. 

Du er meget velkommen til at kontakte Skoleleder Carsten Løye på tlf. 25 18 22 72 , hvis du ønsker at høre mere om stillingen. 

Log ind