Vil du være med til at udvikle den pædagogiske kvalitet på dagtilbudsområdet, og har du høje ambitioner på børns vegne?
Vil du være en del af et fagligt ambitiøst og engageret team med stort fokus på et godt arbejdsmiljø? Så har vi måske jobbet til dig i Høje-Taastrup Kommune.
Vi søger en vikar fra april/maj 2026 til 31. januar 2027.
Din rolle og opgave
Som pædagogisk vejleder samarbejder du med dagtilbuddene om børn, hvor der er visiteret et vejlederforløb med fokus på at kvalificere den pædagogiske indsats omkring barnet.
I tæt samarbejde med dagtilbuddets personale, ledelse, barnets forældre og tværfaglige samarbejdspartnere bidrager du til en nuanceret forståelse af barnets ressourcer og behov. Du understøtter og udvikler det pædagogiske læringsmiljø omkring barnet med afsæt i praksis.
De pædagogiske vejledere samarbejder med daginstitutionerne om at:
Hvem er vi?
Pædagogisk Udviklingsteam består af tre funktionsgrupper: pædagogiske vejledere, pædagogiske proceskonsulenter og indsatspædagoger, der samarbejder med alle daginstitutioner i Høje-Taastrup Kommune.
Vores fælles kerneopgave er at sikre, at alle børn oplever et omsorgsfuldt og trygt udviklingsmiljø, hvor de trives og deltager aktivt i stimulerende læringsmiljøer og fællesskaber. Gennem pædagogisk vejledning bidrager vi til, at børn med behov for støtte får de rette forudsætninger for trivsel og udvikling i dagtilbuddet.
Handlekraftig og motiverende uddannet pædagog
Vi har brug for en ressourcestærk pædagog, der kan arbejde selvstændigt og samtidig motivere og engagere gennem faglig vejledning. Du møder børn, forældre og kolleger med respekt og anerkendelse og bidrager aktivt til udviklingen af den pædagogiske praksis.
Du planlægger og strukturerer dit arbejde, så det understøtter den faglige indsats, og du sikrer, at aftaler og forløb følges til dørs.
Det er en fordel, hvis du har specialpædagogisk erfaring, en pædagogisk overbygning eller anden relevant efter- eller videreuddannelse. Har du anden relevant erfaring, hører vi også gerne fra dig.
Vi forventer
Du har erfaring med at motivere og skabe udvikling gennem vejledning og samarbejde, og du kan dokumentere udviklingsarbejdet omkring barnet systematisk.
Vi søger dig, der brænder for arbejdet med børn og for at følge deres udvikling, og som ser dig selv som engageret og fagligt nysgerrig.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
Vi tilbyder
Vi er et samlet team på ca. 34 medarbejdere, heraf 13 pædagogiske vejledere. Opgaverne er forskellige, men vi har et fælles fokus på at skabe de bedste faglige og strukturelle betingelser for børn og det pædagogiske personale, vi samarbejder med.
Vi arbejder systematisk og metodisk og udvikler løbende vores faglighed. Vi har fokus på arbejdsmiljø og trivsel og prioriterer planlagte møder, hvor vi sammen evaluerer og udvikler vores praksis. Derudover har vi fast sparring på vores vejledningsforløb.
Vi tager godt imod dig
Vi sørger for, at du får et introduktionsforløb, hvor du stifter bekendtskab med
Høje-Taastrup Kommunes værdier, visioner og arbejdsmetoder på dagtilbudsområdet.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og evt. andre relevante dokumenter via kommunens rekrutteringssystem.
Ansøgningsfristen er mandag den 16. marts 2026.
Vi holder samtaler tirsdag den 24. marts kl. 12.30 – 17.00.
Yderligere oplysninger
Vikariat er ledigt fra april/maj 2026 til 31. januar 2027. Stillingen er på 37 timer/ugen.
Løn efter gældende overenskomst, herunder principperne for Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest som led i rekrutteringen.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder for Pædagogisk udviklingsteam Erik Sander Bojsen på 2127 5806.
Vi ser frem til at høre fra dig.