Vi søger en dygtig og engageret pædagogisk medarbejder, der har lyst til et spændende job, hvor pædagogik, faglighed, ansvarlighed og sparring er i fokus. Dagtilbuddet Vika er et §104 tilbud, som beskæftiger 18 voksne mennesker med fysisk og psykisk udviklingshæmning. Borgerne kan karakteriseres ved, at de på forskellig vis er udfordret i deres kommunikation og har behov for hjælp og støtte til de basale behov.
Fælles for de borgere der kommer hos os, er, at de er psykisk sårbare, og at de har brug for tæt medarbejderstøtte og vejledning for at kunne trives og finde tryghed i hverdagen.
Med hjælp og støtte fra vores medarbejdere beskæftiges vores brugere bl.a. med fysiske aktiviteter, gåture og forskellige former for spil og køreture.
På Vika vægter vi, at vores medarbejdere har viden om, eller har lyst til at lære, om autisme og psykiatriske forstyrrelser. Desuden lægger vi vægt på, at man er indstillet på at arbejde med at forbedre de arbejdsmetoder, som vi bruger til at understøtte borgerne i deres hverdag.
Vi søger dig der - er pædagog, ergoterapeut, pædagogmedhjælper ellerp social- og sundhedshjælper
- har forståelse for, og gerne erfaring med, at arbejde med struktur, mål og faglige metoder
- har evner for overblik, tydelig kommunikation og lyst til at arbejde med visualiserede dagsprogrammer
- vil deltage i implementeringen af medstyrerkoncept
- er ansvarsbevidst, nærværende og stabil
- er fortrolige med brugen af IT.
Vi tilbyder - en grundig indkøringsperiode, hvor spørgsmål og feedback er en del af hverdagen
- en organisation med plads til udvikling
- et dynamisk arbejdsmiljø.
Vi arbejder med - En neuropædagogisk tilgang
- Low arousal
- Konfliktnedtrapning/mindste indgrebsprincippet
- En individuel tilpasset tilgang til borgerne
- KRAP.
Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse er den 1. april 2026 eller snarest derefter.
Arbejdstiden er typisk mellem 8.00-15.00 samt p-møde til 17.00 hver tirsdag.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Dagtilbuddet Vika er beliggende på Jydeholmen 15, 2720 Vanløse.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til tilbudsleder Mads B. Hansen på 27 64 17 75 eller faglig leder Lone Krog 21 38 22 50.
Søg via linket senest onsdag den 18. marts 2026 Ansættelsessamtaler afholdes løbende.