Pædagogisk medarbejder søges til 1:1 støtte – perfekt som ekstra job

deltid
Pædagogisk medarbejder søges til 1:1 støtte – perfekt som ekstra job
  • DUOS A/S
  • -, 8600 Silkeborg

Trives du i opgaver, hvor du både skal være fysisk aktiv og kunne aflæse signaler og justere i nuet? Så kan du blive en vigtig støtte for en aktiv og sansesensitiv dreng i Silkeborg.

Om opgaven
Du støtter en 9-årig dreng med autisme, OCD og sansesensitivitet i hans hverdag i hjemmet og nærområdet.

Han er glad, udadvendt og meget fysisk aktiv. Han trives godt med bevægelse og aktiviteter udendørs, mens længerevarende aktiviteter – især indendørs – kan være sværere. Her foretrækker han kortere aktiviteter som spil, kreative ting eller Fortnite.

Din opgave er at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen og samtidig følge hans initiativer og energi. Du skal kunne tilpasse tempo og krav undervejs og støtte ham i at finde ro, når han bliver overbelastet af sanseindtryk.

Du bliver en del af et lille team, hvor I sammen skaber en tryg og genkendelig ramme for drengen.

Om dig
Du er uddannet pædagog, lærer eller sygeplejerske og har erfaring med autisme og udadreagerende adfærd.

Du trives i en aktiv hverdag og kan være med på lege, bevægelse og udendørs aktiviteter.

Samtidig kan du skabe ro og nærvær i kortere, mere rolige aktiviteter som spil, kreative ting eller gaming.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Arbejder roligt og tålmodigt
  • Kan justere krav og tempo efter situationen
  • Har forståelse for sansesensitivitet
  • Kan skabe struktur og forudsigelighed

Stillingen egner sig særligt godt til dig, der allerede arbejder i det specialpædagogiske område og har enkelte hverdage fri eller ønsker supplerende timer.

Arbejdstid
Stillingen er på ca. 30 timer om måneden.

Timerne ligger typisk:

  • 2 hverdage kl. 12.00–17.00
  • Samt mulighed for vagter lørdag i samme tidsrum

Du bliver en del af et lille team, hvor I koordinerer vagterne indbyrdes. Der er mulighed for at tilpasse faste dage, så det kan hænge sammen med dit nuværende arbejde.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christensen  på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 180516

Log ind