Pædagogisk konsulent til danskfaget i indskolingen med en stærk pædagogisk og didaktisk profil

deltid
Pædagogisk konsulent til danskfaget i indskolingen med en stærk pædagogisk og didaktisk profil
  • VIA University College
  • A.I. Holms vej 97, 7400 Herning

VIA Center for Undervisningsmidler (CFU) søger en pædagogisk, didaktisk og metodisk fagligt stærk kombinationsansat konsulent inden for danskfaget i indskolingen. 
Gennem rådgivning, kurser, kurratering og projektdeltagelse er konsulentens rolle at understøtte lærernes undervisningskompetencer.  

Du får ansvaret for at vejlede, rammesætte og kvalitetssikre samarbejdet med lærere om at anvende analoge og digitale læremidler samt sparring omkring den nyeste fagdidaktik.  

I Center for Undervisningsmidler (CFU) er vi både med til at understøtte igangværende faglige initiativer og at gå foran i udviklingen af skolen. Center for Undervisningsmidler (CFU) er stedet hvor ideer kan blive til nye tiltag. Stillingen er en kombineret stilling, hvor du er ansat 51% på din nuværende skole og 49% hos CFU i VIA. 

Du arbejder i grundskolen som lærer og brænder for danskområdet, og du skal som pædagogisk konsulent anvise de bedste veje til udviklende og alsidig undervisning. 

Arbejdsopgaver: 

  • Vejledning af lærere og pædagoger i dit fagområde 
  • Vurdering og vejledning i anvendelse af fysiske, digitale og online læremidler i undervisningen 
  • Vurdering, indkøb og berigelse af læremidler 
  • Indgå i udviklingsprojekter  
  • Vejlede i nye undervisningsformer og didaktisk inddragelse af teknologi og it 
  • Udarbejdelse af kurser for lærere  
  • Undervise på korte kurser 

Vi forventer:  

  • At du er nytænkende og har visioner for udviklingen i skolen 
  • At du er uddannet lærer, evt. med relevant efteruddannelse, og har god erfaring med arbejdet i indskolingen. 
  • At du besidder gode didaktiske og metodiske kompetencer inden for skriftsprogstilegnelse 
  • At du er en faglig spydspids gerne med undervisnings- og vejledningserfaring for voksne 
  • At du kan indgå i tætte samarbejdsrelationer med konsulentkolleger, sekretærer m.fl. 
  • At du har en opsøgende, nysgerrig og samarbejdende tilgang til dine opgaver og omgivelser 
  • At du har gode formidlingsevner i både skrift, tale og på nettet 

Vi tilbyder: 

  • Du bliver en del af et udviklende dynamisk team med en uformel omgangsform  
  • Et attraktivt pædagogisk miljø med mulighed for mangfoldig og udviklende sparring og samarbejde i VIA Pædagogik og CFU 
  • Kompetente, ansvarsfulde og idérige kolleger 
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling 
  • Mulighed for at præge udviklingen på området 

Tiltrædelse: 

1. august 2026 eller efter aftale. 

Arbejdssted: Ved CFU’s afdeling i Herning. Efter d. 1. januar 2027 vil arbejdspladsen være på Campus Viborg. VIA CFU dækker region Midtjylland og har afdelinger i Herning og Aarhus samt lager/adm. i Viborg. 
Det forudsættes i mange opgaver, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed. 

Ansættelsesvilkår 
Der er tale om en 49% kombinationsbeskæftigelse for et skoleår ad gangen, hvor du bevarer halvdelen af din arbejdstid i grundskolen og arbejder hos os ved CFU resten af tiden. Ansættelsen tages op for justering det kommende skoleår hver januar måned og kan forlænges. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til fællesoverenskomsten indgået mellem Finansministeriet og CO10/LC/OC samt organisationsaftale for visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC's forhandlingsområde).

Stillingen er en deltidsstilling på 49% af en fuldtidsstilling, hvor du fortsætter din ansættelse 51 % i kommunen som lærer og frikøbes den øvrige tid.   

Ansøgningsfristen er den 1. april 2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 13.04.2026    

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Bergstedt, 87552734, rabe@via.dk.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab. 

Læs mere om VIA University College på www.via.dk 

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 
 

Log ind