Pædagogisk assistent elev i Jammerbugt KommuneElevstilling som pædagogisk assistent.
Jammerbugt Kommune søger to elever til Pædagogisk Assistent Uddannelse med uddannelsesstart den 29. juni 2026.
Har du lyst til at tage en uddannelse, hvor der lægges lige stor vægt på teori og praksis er Pædagogisk Assistent Uddannelsen måske noget for dig.
Som menneske er du aktiv og glad og kan lide at være i kontakt med andre mennesker. Måske har du noget erfaring fra dit fritidsliv eller andre sammenhænge, hvor du er vant til at omgås børn og unge.
I din ansøgning vil vi rigtig gerne læse hvad det er der motiverer dig til netop at søge denne uddannelse.
UddannelsenDen Pædagogiske Assistent Uddannelse er en erhvervsuddannelse med en varighed på 2 år og 1,5 måned.
Uddannelsen består af skoleforløb og praktikforløb, hvoraf skoleforløbene foregår på SOSU Nord i Aalborg og praktikforløbene i pædagogiske institutioner i Jammerbugt Kommune.
Vil du vide mere om Pædagogisk Assistent Uddannelsens fag- og adgangskrav kan du læse mere på
www.sosunord.dkFor at komme i betragtning til elevstillingen, forventer vi, at:- Du er i gang med eller har bestået Grundforløb 2.
- Du har, hvis du er over 25 år og EUV-elev, fået udfærdiget en realkompetencevurdering (RKV), som grundlag for dit uddannelsesforløb.
- Du er personligt og fagligt motiveret til at arbejde med mennesker.
- Du er nysgerrig og klar til at udvikle dig personligt og fagligt gennem uddannelsesforløbet.
- Du kan tage ansvar for dit uddannelsesforløb og er mødestabil.
Løn og ansættelsesvilkår:Som Pædagogisk Assistent elev i Jammerbugt Kommune, bliver du ansat som elev med en uddannelsesaftale og aflønnet centralt af kommunen. Du får elevløn under uddannelsen i henhold til overenskomst med FOA. Er du over 25 år er der mulighed for at søge voksenelevløn, hvis du opfylder kriterierne herfor.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Forud for ansættelse indhentes der børneattest.
Ansøgning:Du skal sende din ansøgning til os elektronisk, vedlagt relevante papirer. Ansøgningsfrist den 14. april 2026.
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Henriette Rosenbeck på telefon 41 91 23 55 eller på
hea@jammerbugt.dk.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 17.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.