Pædagogisk Afdelingsleder og souschef til Ellebækskolen

fuldtid
Pædagogisk Afdelingsleder og souschef til Ellebækskolen
  • Køge Kommune
  • Lundegårdsvej 2, 4100 Ringsted

Ellebækskolen er en kommunal specialskole med ca. 105 elever. Vores pædagogiske afdelingsleder har efter flere år valgt at søge nye udfordringer.
Køge Kommune søger derfor en engageret pædagogisk afdelingsleder, der i tæt samarbejde med skolens leder, personale, elever, forældre og lederteam vil sikre, at Ellebækskolen fortsat er et attraktivt sted for både elever og medarbejdere.

Om Ellebækskolen
Ellebækskolen er fysisk placeret i den tidligere folkeskole i landsbyen Gørslev.
Vi modtager elever med alle typer udviklingsforstyrrelser, og elever visiteres til både skolens undervisningstilbud og SFO.

Køge Kommune arbejder målrettet for at skabe stærke fællesskaber med plads til mangfoldighed i almenskolen. I det kommende skoleår bliver inklusion et centralt fokusområde for udvikling og nytænkning i forhold til de politiske visioner. Her har Ellebækskolen meget at bidrage med — både nu og på længere sigt.

Ellebækskolen afspejler mangfoldigheden i samfundet og spiller en vigtig rolle i lokalmiljøet. En af vores grundlæggende værdier er at styrke sammenhængskraften i samfundet ved at skabe møder på tværs af forskelle. Vi ser alle som værdifulde deltagere i både faglige og sociale fællesskaber uanset om man er elev eller ansat.

Som pædagogisk afdelingsleder bidrager du til at styrke elevernes kompetencer og give dem adgang til mange og mangfoldige fællesskaber.

Ledelsesopgaven
På Ellebækskolen er det en central ledelsesopgave at sikre, at alle elever trives og indgår i både faglige og sociale fællesskaber. Elevernes trivsel, dannelse og faglige udvikling er i fokus, og vi forventer, at du sammen med lederteamet kan lede personalet med høje ambitioner for alle børn.

Ledelsesteamet består af skoleleder, pædagogisk afdelingsleder og SFO-leder. Samarbejdet er præget af tillid, fælles retning og vilje til at støtte hinanden på tværs af opgaver, og vi giver gerne hinanden en hånd på tværs når der er behov for det.

En vigtig forudsætning for medarbejdernes trivsel og kvalitet i arbejdet er, at ledelsen skaber tydelige og gode rammer. Som pædagogisk afdelingsleder skal du derfor have lyst til at arbejde både synligt og ”bag linjerne” med de administrative opgaver, der sikrer struktur og overblik. Du skal kunne tænke i løsninger, der understøtter personalets arbejde, og føre dine opgaver sikkert i mål.

Dine arbejdsopgaver

  • Ledelse af undervisningsmiljøet
  • Samarbejde med personale og ledergruppe om klassernes og den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel
  • Nærmeste leder for en medarbejdergruppe
  • Opfølgning på elever i vanskeligheder og sparring med personale og eksterne samarbejdspartnere
  • Administrative opgaver, der understøtter personalet
  • Planlægning af skoleåret, herunder arbejdstid, skema og lignende
  • Tovholder på mødeindkaldelser for samarbejdspartnere, personale og forældre (med sekretærbistand)
  • Personaleledelse i samarbejde med de øvrige ledere

Faglige kompetencer

  • Kan lede møder, sikre opfølgning og arbejde systematisk med både overblik og detaljer
  • Har evne til at navigere inden for det serviceniveau og den retning, der er politisk og lokalt besluttet, og hvor vi altid stræber mod det bedste af det mulige
  • Stærk og præcis kommunikator – skriftligt og mundtligt
  • Teknisk forståelse for administrative systemer (erfaring er en fordel, men ikke et krav)
  • Har uddannelsesmæssig baggrund inden for skoleområdet, gerne med specialpædagogisk viden
  • Har diplomuddannelse i ledelse eller er villig til at påbegynde uddannelsen ved siden af en travl hverdag

Personlige egenskaber

  • Arbejdsom og handlekraftig
  • Systematisk og god til at skabe og bevare overblik
  • Robust og beslutningsdygtig – også i pressede og uforudsigelige situationer
  • Kan arbejde selvstændigt og loyalt inden for skolens værdier og rammer
  • Ordentlighed i mødet med elever, personale og forældre og i rollen som offentlig leder
  • Loyal over for skolens vision og den fælles retning

Er du leder på vej?
Du er også velkommen til at søge, selvom du ikke har direkte ledererfaring.
Vær dog opmærksom på, at rollen som ny leder er omfangsrig og kræver tid og energi i de første år, hvor man opbygger erfaring og overblik.

Pædagogisk Afdelingsleder i Køge Kommune
Som pædagogisk afdelingsleder i Køge Kommune er du en aktiv deltager i udviklingen af vores fælles skolevæsen, og vi arbejder sammen med alle andre ledere og medarbejdere på børneområdet ud fra ”Fælles Børn Fælles Ansvar”, som indeholder vores sammenhængende børne- og ungepolitik, de politisk fastsatte indikatorer samt procedurer for at sikre tidlig indsats og sammenhæng i børn og unges liv.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat fra den 1. maj.

Pædagogiske afdelingsledere i Køge Kommune indplaceres på grundlønstrin 48, og lønnen fastlægges ud fra kvalifikationer.

Interesserede ansøgere opfordres til at kontakte skoleleder Jeanne Riise på telefon 51188158 eller mail jeanne.riise@koege.dk

Ansøgning sendes med CV, relevante eksamensbeviser samt relevante udtalelser.

Ansøgningsfristen er den 18.03.26.

Samtaler finder sted i uge 13.

Køge Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune. Vi er en stor arbejdsplads med mere end75.000 ansatte, og vi servicerer ca. 60.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Log ind