Pædagoger til Viften – et hjem for mennesker med autisme og udviklingshandicap

fuldtid
Pædagoger til Viften – et hjem for mennesker med autisme og udviklingshandicap
  • www.aalborg.dk
  • Bodil Hjorths Vej 16, 9310 Vodskov, 9000 Aalborg

Vil du være med til at skabe et helt særligt hjem?

Forestil dig et sted, hvor mennesker med autisme trives og lever deres bedste liv. Et sted, der bygger på stærke værdier og den nyeste viden inden for autisme og Recoveryorienteret Rehabilitering. Det sted er Viften, hvor der bor 15 skønne unge mennesker i alderen 23-35 år. Her er vi sammen om at skabe rammerne for udvikling, trivsel og meningsfulde fællesskaber.

Om jobbet
Viften er et hjem for voksne mennesker med autisme og nedsat kognitivt funktionsniveau. Som medarbejder hos os bliver du en vigtig del af et team, der hjælper beboerne i at realisere deres håb, drømme og potentiale, så de kan leve deres bedste liv. 

Som pædagog vil du få en vigtig rolle i at skabe en hverdag, hvor beboerne oplever tryghed, udvikling og fællesskab. Vi arbejder tæt sammen med både beboere og deres pårørende, fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

De næste knap to år vil vores tilbud blive varetaget på to matrikler – henholdsvis i Vodskov og Nørresundby. Du vil få ansættelse på Viften i Vodskov, men du kan få mulighed for at gå på tværs af vores samlede arbejdsplads, hvis vi fælles finder det meningsfuldt. 

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • At støtte beboerne i deres daglige liv og udvikling med udgangspunkt i deres behov og ønsker.
  • At arbejde med tilgangen Recoveryorienteret Rehabilitering og LA2.
  • At bidrage til at forme Viften og Syrenhusets kultur og være med til at sætte standarden for faglighed og trivsel.

Hvem er du?
Vi søger dig, der, der kan se dig selv i vores værdier og tilgang – og har lyst til at lære mere. Dig, der brænder for at arbejde med mennesker og har en naturlig interesse for autismeområdet. Du har en solid faglig baggrund som pædagog og erfaring med eller lyst til at lære om Recoveryorienteret Rehabilitering og LA2. 

Derudover er du:

  • God til at skabe struktur og ro i en hverdag med både forudsigelighed og overraskelser.
  • God til relationer – du møder mennesker med respekt, nysgerrighed og forståelse.
  • Motiveret for at bidrage til et fagligt fællesskab og pionerarbejde.
  • Kan arbejde i skiftende vagter (dag og aften), hver 2. weekend og helligdage

Hvad tilbyder vi?
Viften bliver du en vigtig drivkraft i et botilbud i bevægelse. Vi står over for en spændende udviklingsrejse, hvor vores to tilbud skal samles under ét tag til næste år.

Her møder pionerånd stærk faglighed, og du får ikke kun et job, men en central rolle i at forme vores fælles kultur, samarbejdsformer og pædagogiske retning.

Hos os er du med til at skabe fundamentet for et samlet tilbud, hvor vi tænker nyt, bygger bro mellem husene og udvikler rammer, der giver beboerne de bedste muligheder for trivsel, mestring og udvikling.

Hvis du motiveres af at præge en arbejdsplads i forandring — og af at være en del af et fagligt stærkt og engageret team — så er Viften stedet, hvor du kan gøre en reel forskel. 

Derudover får du:

  • Et miljø, hvor du kan anvende og udvikle din faglige viden inden for autisme og Recoveryorienteret Rehabilitering.
  • Grundig oplæring og løbende supervision, så du er tryg og kan udvikle dig i din rolle.
  • Et engageret fællesskab, hvor vi lærer af hinanden og skaber noget særligt sammen.

Vil du være med?
Ansøgningsfristen er tirsdag den 17. marts 2026 kl. 12.00, og vi holder samtaler tirsdag den 24. marts 2026. Har du spørgsmål, kan du kontakte leder Michell Kannegaard på tlf. 21 59 88 32 eller assisterende leder Mette Rokkedal Nielsen på tlf. 20 32 20 85.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelse og løn
Forud for endelig ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer. 

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Log ind