Pædagoger til Kollegiet Roesskovsvej

fuldtid
Pædagoger til Kollegiet Roesskovsvej
  • Odense Kommune
  • Roesskovsvej 38, Bolbro, 5200 Odense V
Vil du være med til at skabe trygge og udviklende rammer for unge med særlige behov?

Kollegiet Roesskovsvej søger pædagoger, der brænder for relationsarbejde og rehabilitering. Der er tale om en fast stilling samt et barselsvikariat. Barselsvikariatets varighed forventes at være ca. 1,5 år.

Om os
Kollegiet Roesskovsvej er et botilbud for unge mellem 18 og 35 år med psykiske og sociale udfordringer. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang, hvor beboernes ressourcer, håb og selvstændighed er i centrum. Her er højt til loftet, og du får stor mulighed for at planlægge din arbejdsdag i samarbejde med kolleger og beboere.

Dine opgaver vil bl.a. være:
  • At støtte beboerne i dagligdagen og i deres personlige udvikling
  • At arbejde målrettet med individuelle handleplaner
  • At indgå i et tæt samarbejde med kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • At bidrage til et positivt og udviklende miljø på kollegiet
Vi søger dig, der:
  • Er uddannet pædagog og har erfaring fra psykiatrien og med unge voksne
  • Har kendskab til og interesse for rehabilitering og recovery
  • Har en anerkendende og struktureret tilgang
  • Er god til at skabe relationer og arbejde selvstændigt
  • Bidrager aktivt til arbejdsfællesskabet og samarbejdet på tværs
  • Ser dig selv som en medskaber af arbejdsro, retning og fælles fokus.
  • Tager ansvar og har mod til at positionere dig konstruktivt i samarbejdet.
Faglige og personlige kompetencer:
  • Kendskab til systemisk og narrativ tænkning
  • Ser netværkssamarbejde som en vigtig del af den unges rehabiliterende forløb
  • Evne til at anvende dine faglige kompetencer i samspil med andre fagligheder
  • Har interesse og viden om ungdomskultur og er nysgerrig på de unges livsverden
  • Arbejder målrettet og systematisk med pædagogiske indsatser
  • Tydelig i din kommunikation – både mundtligt og skriftligt
  • Refleksiv og åben for feedback
  • Robust og rolig i komplekse situationer
De unge ønsker en samarbejdspartner, der:
  • Er nærværende, lyttende og respektfuld i mødet med os
  • Tager os alvorligt og ser vores ressourcer og potentiale
  • Kan skabe struktur og tryghed – uden at tage styringen fra os
  • Har blik for vores netværk og inddrager det aktivt i samarbejdet
  • Er tydelig og ærlig – og tør stå i svære situationer
  • Har faglighed og personlighed, der skaber tillid og motivation
  • Kan lide at være aktiv sammen med os – både i hverdagen og i fælles aktiviteter
Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på trivsel
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
  • Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • En hverdag med mening og variation

Løn- og ansættelsesvilkår og arbejdstid 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Begge stillinger er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden indebærer både dag- og aftenvagter og du indgår i en vagtplan med arbejde hver tredje weekend samt to sovevagter i en seksugers periode.

Tiltrædelse efter aftale, dog senest den 1. maj 2026.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Anita Bresson på 23 29 95 23 eller rehabiliteringsleder Gertie Egedal Sørensen på 20 48 22 14.

Det praktiske
Send din ansøgning og CV til os, senest den 15. marts 2026. Husk og skriv i din ansøgning hvilken stilling du søger.

Samtaler forventes afholdt den 25. marts 2026.

Log ind