Pædagoger søges til Jyderup Fængsel

fuldtid
Pædagoger søges til Jyderup Fængsel
  • Jyderup Fængsel
  • Søbæksparken 136, 4450 Jyderup
Jyderup Fængsel søger et antal uddannede pædagoger eller medarbejdere med tilsvarende kvalifikationer med primær tilknytning til henholdsvis arresten og åben afdeling.

Arbejdet består i at støtte og motivere klienterne til et liv uden kriminalitet. Opgaverne er mangeartede og tilpasses den enkelte klient. De kan blandt andet bestå af træning i almindelig daglig livsførelse (ADL), fritidsaktiviteter, relationsarbejde og samvær. Det må påregnes, at der fremadrettet i højere grad skal være fokus på socialt udsatte og psykisk sårbare.

Dine opgaver vil bestå af både 1:1-kontakt og gruppebaserede aktiviteter, hvor dette er sikkerhedsmæssigt muligt.

Stillingen som pædagog indebærer fleksible arbejdstider, og arbejdstiden kan derfor ligge på formiddage, eftermiddage, i de tidlige aftentimer samt enkelte weekender.

Vi tilbyder:

  • et alsidigt og ansvarsfuldt arbejde, hvor der lægges vægt på at støtte klienterne i at ændre deres livssituation og blive bedre i stand til at leve et liv uden kriminalitet.
  • samarbejde med mange forskellige og spændende samarbejdspartnere på tværs af fagligheder.
  • Faglig sparring og tæt samarbejde med andre pædagoger og øvrige faggrupper.
For at opnå succes i stillingen forventer vi, at du:

  • er rummelig, tålmodig og omstillingsparat.
  • besidder evnen til at løse dine opgaver inden for rammer, hvor fængselssikkerhed er en integreret del
  • er fleksibel, selvstændig og arbejder systematisk
  • har en saglig og faglig tilgang til opgaveløsningen
  • formår at fremme klienternes udviklingsmuligheder gennem ADL, motiverende samtaler samt individuelle- og gruppeaktiviteter
  • kan arbejde med mennesker med forskellige baggrunde og kulturer
  • er åben over for nye idéer og initiativer til forandring.
Vi søger en medarbejder, som:

  • har en uddannelse som pædagog eller tilsvarende kvalifikationer
  • har erfaring med arbejde med borgere, der på forskellig vis er socialt udsatte. Det er en
  • fordel, hvis du har erfaring med kvinder, dobbeltdiagnoser og/eller psykiatri
  • er velformuleret i både skrift og tale og har høje faglige ambitioner
  • kan tilegne sig ny faglig viden og er indstillet på løbende udvikling af viden og metoder i relation til arbejdet i et fængsel
  • forstår vigtigheden af relationsarbejde
  • kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • har humoristisk sans, er positiv og samarbejdsvillig
  • kan sætte klare grænser i henhold til de 3 P’er (Professionel, Personlig og Privat).
Løn og ansættelsesforhold
Tiltrædelse er snarest muligt. Stillingerne er fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 (CO10), samt Organisationsaftale mellem Skatteministeriet og CO10 for pædagoger m.fl. i Danmarks Fængsler.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Jyderup fængsel, Søbæksparken 136, 4450 Jyderup.

Jyderup fængsel er en del af Nordvestsjællands fængsler. Jyderup Fængsel har samlet set plads til 148 klienter, fordelt på henholdsvis arrest, åben afdeling og lukket afdeling. Fængslet er et hybridfængsel, der udelukkende huser kvindelige klienter fra hele landet.

Du kan læse mere om Jyderup fængsel her.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget i vores rekrutteringssystem senest den 9. februar 2026.
Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig fra Det Centrale Kriminalregister.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe gyldig identifikation, f.eks. kørekort eller pas.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Peer Møller Madsen på tlf. 72 55 22 67 / 72 55 49 25 eller enhedschef Susan Juel på tlf. 72 55 23 32.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt en transport og bevogtningsenhed.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Log ind