Pædagoger og medhjælper til Børnehuset Gartneriet

fuldtid
Pædagoger og medhjælper til Børnehuset Gartneriet
  • Børnehuset Gartneriet
  • Vibekevej 10, 3400 Hillerød
Børnehuset Gartneriet søger 1 pædagog til vuggegruppen samt 1 pædagog og 1 medhjælper til børnehaven.

Vi er en erfaren personalegruppe, der kender hinanden godt. Vores Trivselsundersøgelse bekræfter vi har et positivt arbejdsmiljø med gode kolleger, der hjælper hinanden både i dagligdagen og når opgaven bliver tungere. Vores Tilsynsrapport viser et rigtigt fint pædagogisk arbejde trods en travl og nogle gange udfordrende dagligdag.

Vi arbejder hele tiden med at udvikle os fagligt. Vores udgangspunkt er at vi altid kan blive klogere på vores arbejde med børn. Vi benytter bl.a. Neuroaffektiv udviklingspsykolog som pædagogisk klangbund og tilgang samt Pædagogisk analyse, for at se andre vinkler på børns udfordringer.

Vi har ”samme” tema i længere perioder med det sigte at inkorporere så mange områder som muligt af den pædagogiske læreplan. Det giver tid til at temaet udvikler sig i forskellige retninger undervejs ud fra børnenes spor, interesser og alder. Det giver samtidig mulighed for at skabe fællesskaber i store eller små grupper. Grupperne har frihed til at planlægge ud fra egen gruppes behov og NUZ. Af samme grund samler vi børnene i en fælles gruppe deres sidste år i børnehaven. Vuggestue og børnehave har et tæt samarbejde i overgangsarbejdet.

Vi har mange 2-sprogede familier fra forskellige lande og arbejder derfor også med lege- og læse/sproggrupper. I børnehaven er grupperne udendørs på skift i hele uger. Vi har meget fokus på pædagogikken i de daglige rutiner.

Forældresamarbejdet er højt prioriteret, så vi sammen kan skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene.
Vi har et tæt og spændende samarbejde med kommunens tværfaglige team bl.a lederstyret supervision med psykolog og Tidlig indsats med sundhedsplejerske og rådgiver. Yderligere har området ansat procespædagoger, der er med til at udvikle vores arbejde efter vores eget ønske og behov.

Vi har pædagogmøder ca hver 2. måned, hvor pædagogik, børn og fælles temaer bliver drøftet. Vi har fælles personalemøder med et større fælles tema 4 gange årligt.

Hvis du har særlige pædagogiske kompetencer på sprog, musik og bevægelse eller natur er det bare et plus.

Se yderligere på vores hjemmeside http://boernehusetgartneriet.hillerod.dk

Flere oplysninger
Du er vel kommen til at ringe til Elisabeth Futtrup telefon 72 32 45 00.

Se yderligere på vores hjemmeside

Løn efter overenskomst.

Stillingerne som udgangspunkt på 37 timer og er ledige henholdsvis 1. april og 1. maj eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist
15. marts 2026

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Log ind