Vi har ledige stillinger i vores afdelinger i Tørring med opstart snarest muligt og gerne senest 1. marts 2026. Er du nyuddannet eller i gang med at afslutte din uddannelse, hører vi også meget gerne fra dig.
Vores borgere fortæller, at det er vigtigt, at:
Hvordan ser vi os selv?
Vi er optaget af at være en bæredygtig arbejdsplads, hvor faglighed er tæt forbundet med det gode arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på at tage godt imod nye medarbejdere og skabe trygge rammer for udvikling og læring – både for medarbejderne og for de borgere, vi samarbejder med. Vi ved, at det er vigtigt at blive ”klædt godt på” som ny medarbejder, og derfor har vi et fastlagt introforløb, når du starter i vores afdeling.
Vi har fokus på langtidsholdbare medarbejdere, der ønsker et længerevarende ansættelsesforløb i et stærkt fagligt miljø og et arbejdsmiljø, hvor vi står skulder ved skulder. Som en del af dette er det et krav, at alle fastansatte medarbejdere gennemfører autismepilotuddannelsen, som er vores grundkursus i arbejdet med mennesker med autismediagnoser.
Hvad kan du forvente af din leder?
Vi er en arbejdsplads med et stærkt ledelses-fokus på at skabe god arbejdslyst. Vi praktiserer ledelse ud fra den tænkning, at god arbejdslyst og motivation drives af mening. Hos os vil du opleve en hverdag med tydelig retning, høj grad af tillid og mulighed for inddragelse og indflydelse i, hvordan vi sammen når vores målsætninger. Vi er optagede af at bringe dine menneskelige og faglige ressourcer samt styrker i spil og af at understøtte din udvikling fremadrettet.
Kan du genkende dig selv i følgende?
Vi søger medarbejdere, der er stærkt motiverede af arbejdet med mennesker med autisme, og for hvem det giver mening at arbejde med medborgerskab – at støtte borgerne i at gå forrest i deres egne liv. Vi arbejder bl.a. ud fra LA2, Empowerment samt de tilgange og metoder, der ligger i pilotuddannelsen. Samtidig er vi en organisation, der er nysgerrig og undersøgende på hinandens praksis for at skabe dynamik og udvikling i arbejdet. Det er vigtigt, at du i alle handlinger er bevidst om dit menneskesyn og møder de mennesker, du omgås, som ligeværdige.
Medarbejdergruppen er sammensat af forskellige faggrupper med en social- eller sundhedsfaglig baggrund. Det er vigtigt, at du både har lyst til og evner at arbejde med mennesker og kan reflektere over praksis. Som medarbejder bliver du en del af et større hold i Tørring, men i hverdagen er du tilknyttet én af vores afdelinger. Her indgår du i en personalegruppe og tilknyttes et team.
Det praktiske
Arbejdsvilkårene kan variere en smule mellem afdelingerne, men som udgangspunkt kan du forvente:
Din arbejdsplads i den brede form
De fem bo afdelinger – Kildebo, Overbygård, Kollegiet, Ndr. Fælledvej Huset og AT Home-boligerne – er en del af Specialområde Autisme, som er Region Midtjyllands specialiserede autismetilbud til voksne og som indeholder 26 afdelinger fordelt ud over region midtjylland. I Tørring-afdelingerne er der ansat cirka 120 medarbejdere, fordelt på de 5 afdelinger. Vores kerneopgave er at tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring hos voksne med autisme.
Tilbuddene er målrettet voksne med Autismespektrum forstyrrelser, hvis liv ofte er yderligere kompliceret af komorbide lidelser såsom diabetes, Tourettesyndrom, angst, ADHD, OCD, misbrugs problematikker, ekspressiv dysfasi, mental retardering og andre udfordringer, der kræver et specialiseret og særligt tilrettelagt pædagogisk miljø.
Lige nu har vi ledige stillinger på følgende 2 af vores afdelinger i Tørring – læs mere om hver afdeling herunder og på www.sau.rm.dk
Kildebo: Tørring: Kildebo - Specialområde Autisme
Her bor borgere med autisme og flere tillægsdiagnoser i et tætfællesskab, hvor de deltager i daglige aktiviteter og fællesspisning – alt sammen ud fra den enkeltes forudsætninger.
Personalet støtter borgerne i at indgå i sociale samspil og i at udvikle deres selvstændighed. På Kildebo arbejdes der tæt sammen i fællesskabet, men der skal også forventes individuelstøtte (1:1) omkring enkelte borgere.
Kollegiet: Tørring: Kollegiet Tørring - Specialområde Autisme
Vi søger nye medarbejdere, da Kollegiet er under forandring – både i forhold til målgruppe og gennem en større ombygning af de eksisterende bygninger samt en ny tilbygning (byggeprocessen starter i 2026). Vi går fra mindre kollegieværelser til fine to-rumsboliger, hvor vi sammen med borgerne skaber rammerne for deres nye hjem. Fremadrettet bliver Kollegiet et botilbud for borgere med autisme, varierende grad af mentalretardering samt andre komorbide lidelser. Her arbejdes med en meget varierende støttegrad. Der vil være enkelte borgere, der har behov for tæt 1:1 støtte i de fleste vågne timer. Vi er optaget af borgernes indefra-perspektiv og altid tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Støtten planlægges ud fra den enkeltes livssituation og ønsker for eget liv.
I fremtiden vil der være i alt 8 borgere bosat på Kollegiet, der skal støttes individuelt af forventeligt 12-16 kollegaer, som sammen skal støtte og sikre vores borgere det gode liv.
Rekrutteringsproces
Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt og senest onsdag 7. januar 2026.
Vi forventer at afholde samtaler 12. eller 13. januar 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om faste stillinger med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem din faglige organisation og Region Midtjylland.
Få mere at vide
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Om specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.
I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnet socialomraadet_regionmidt og autismeplatform.
.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.