Pædagoger med tværgående funktion og særlige kompetencer indenfor pædagogiske processer - er det dig?

fuldtid
Pædagoger med tværgående funktion og særlige kompetencer indenfor pædagogiske processer - er det dig?
  • Ishøj Kommune
  • Strandgården 17B, 2635 Ishøj
Vi er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og vi tror på, at børn gør det godt, hvis de kan.


Hvis du er optaget af det samme som os, så søg denne stilling på 32-37 timer pr. 1. april 2026 eller hurtigst muligt. Stillingen løber til og med 2028.

Som pædagog i Femkanten har du en time til forberedelse om ugen og den kan bruges på sparring med kollegaer, forberedelse af aktiviteter, supervision, forberedelse af møder og meget mere.

Femkanten er en integreret institution med to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper og vi rummer familier og personaler med mange forskellige kulturer, baggrunde og nationaliteter.


Du bliver en fleksibel ressource og en aktiv del af Femkantens hverdag, hvor du både understøtter den pædagogiske praksis, fungerer som rollemodel og sparringspartner og periodevis arbejder med særlige indsatser. Ud fra en fælles faglig handleplan arbejder du med at skabe kultur, struktur, tydelige rutiner og trygge og stimulerende læringsmiljøer i samarbejde med Femkantens personale.

Du skal være med til at understøtte udviklingen af fx

  • børns trivsel og udvikling
  • positive voksen-barn-relationer
  • et tillidsfuldt samarbejde med forældre
  • sprog- og læringsmiljøer samt børnefællesskaber
  • et stærkt fagligt miljø


Vi forventer, at du…

  • er uddannet pædagog med en bred erfaring fra 0-6 årsområdet
  • kan omsætte viden om børns udvikling til tydelig og kvalificeret pædagogisk praksis
  • kan tilrettelægge og facilitere særlige indsatser samt arbejde systematisk, reflekteret og metodisk
  • kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt – og har stærke samarbejdsevner
  • er tålmodig og har blik for de små, positive forandringer
  • er mødestabil


Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til eller er uddannet i ICDP.

Du vil blive ansat med løn efter overenskomst. I Ishøj Kommune får alle pædagoger et særligt tillæg for at arbejde med høj kvalitet i form af Ishøjs Kvalitets Parametre.

Du er meget velkommen til at kontakte daginstitutionsleder Camilla Outsen på tlf. 29 31 57 40 eller pædagogfaglig leder Denise Ankerkilde 29 39 60 85 for at høre mere om Femkanten og aftale et besøg.

Ansøgningsfristen er d. 06.03.26 kl. 12.00 og vi afholder samtaler løbende.

Log ind