Pædagog til søges til Pyramiden – leg, nærvær og faglighed i vuggestuen

fuldtid
Pædagog til søges til Pyramiden – leg, nærvær og faglighed i vuggestuen
  • Pyramiden
  • Spodsbjergvej 52B, 5900 Rudkøbing
Vil du være med til at skabe de første trygge skridt i livet for børn i alderen 0–3 år? I Vuggestuen Pyramiden får du en hverdag tæt på leg, nærvær og pædagogisk faglighed – midt i Rudkøbing, hvor vi bruger bibliotek, legepladser, skov, havn og strand aktivt i vores læringsmiljøer.

Om os
Pyramiden er en del af Dagtilbud Område Midt (kommunal dagpleje, vuggestue og to børnehaver) og er normeret til 24 børn. Vi arbejder i et stærkt fællesskab med samskabelse mellem børn, forældre og kolleger – og vi udvikler børnemiljøer, der inviterer til leg, læring og deltagelse.

Vores pædagogiske ståsted
  • Alle børn hører til – inkluderende fællesskaber styrker udvikling og trivsel.
  • Pædagogik lykkes gennem tæt og respektfuldt samarbejde med forældre og kolleger.
  • Vi arbejder anerkendende, relationsorienteret og med barnets perspektiv i centrum.
  • Faglighed og nysgerrighed driver os i hverdagen.

Dine opgaver
  • Være pædagog i en fast børnegruppe og skabe trygge, udviklende rammer i hverdagen.
  • Planlægge og gennemføre lege- og læringsforløb – inde og ude – der understøtter deltagelse og fællesskab.
  • Samarbejde tæt med forældre og kolleger om individuelle handleplaner og pædagogiske indsatser.
  • Dokumentere og følge op på indsatser i Hjernen og Hjertet.

Hvem er du?
  • Uddannet pædagog, der skaber ro, retning og nærvær i børnefællesskabet.
  • Tager barnets perspektiv og har blik for social inklusion i praksis.
  • Trives i teamsamarbejde, er dialogorienteret og anerkendende i din kommunikation.
  • Kan og vil udvikle praksis – også når vi prøver nyt i fællesskab.
  • Har glæde ved natur og udeliv og bringer det aktivt i spil.
  • Har it-kundskaber og erfaring med – eller lyst til – at arbejde i Hjernen og Hjertet.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads i udvikling med engagerede kolleger og høj grad af indflydelse.
  • Tæt samarbejde med forældre og ledelse – og mulighed for at forme praksis.
  • Et stærkt og imødekommende fællesskab med fokus på psykologisk tryghed – og en masse fantastiske vuggestuebørn.

Løn og ansættelse
  • Fast stilling på 37 timer/uge.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest.
  • Ansøgningsfrist 13. april 2026
  • Samtaler forventes afholdt i uge 17
  • Tiltrædelse 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
  • Pædagogisk leder Anne Meyer Hansen, tlf. 20 23 87 56
  • Områdeleder Sisse Salomon Dohrmann, tlf. 21 75 19 57

Vi glæder os til at høre fra dig og til at skabe meningsfulde hverdage og trygge overgange sammen med dig. ??

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

 

Log ind