Pædagog til Signalhuset

fuldtid
Pædagog til Signalhuset
  • Signalhuset
  • Andr Riis Vej 15, 3700 Rønne

 

Pædagog søges i Signalhuset – vil du være med til at skabe tryghed, leg og læring for de yngste?

 

Har du hjertet med, når du arbejder med de allermindste? Trives du i et fagligt miljø, hvor nysgerrighed, samarbejde og udvikling er i fokus? Så er det måske dig, vi leder efter!

 

Hos os møder du et integreret dagtilbud med to børnehavegrupper og én vuggestuegruppe. Vuggestuen står over for at tage imod flere børn, og derfor har vi brug for en pædagog, der brænder for arbejdet med de yngste, men som samtidig er klar til at rykke med op i børnehaven, hvis behovet opstår.

 

Hvem er vi?

Vi arbejder i Signalhuset ud fra neuroaffektiv udviklingspsykologi og teorier om tryg tilknytning i forbindelse med De Små Børns Bornholm, og vi har et stærkt fokus på at skabe relationelle, anerkendende og inkluderende læringsmiljøer.
Hos os tror vi på, at børn gør det godt, når de kan – og at det er vores ansvar som voksne at tilpasse miljøet, så de får de bedste forudsætninger for at lykkes.

Vi arbejder hver dag for at skabe trygge rammer, hvor børnene kan udfolde sig, udvikle sociale og følelsesmæssige kompetencer og opleve glæden ved leg, fællesskab og nærvær.

 

Vi søger en kollega, der:

  • Møder både børn, forældre og kollegaer med anerkendelse og respekt
  • Ser legen som et vigtigt og meningsfuldt omdrejningspunkt i børns liv
  • Lytter til børns perspektiver – og tager dem alvorligt
  • Har et ressourceorienteret blik på både børn, forældre og kollegaer
  • Er nysgerrig på andres intentioner og bidrager til et åbent og refleksivt fagligt fællesskab

 Hos os får du:

  • En arbejdsplads med engagerede kollegaer, der brænder for pædagogik og samarbejde
  • Et miljø, hvor faglig udvikling og trygge relationer går hånd i hånd
  • En hverdag med plads til humor, initiativ og faglig sparring

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

21-11-2025

Samtaletidspunkt

I uge 48

Ansættelsesdato

01-01-2026

Kontaktperson

faglig pædagogisk leder
Camilla Olsson Almeborg
56924341 / 21549578

Arbejdssted

Signalhuset
Andr Riis Vej 15, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Log ind