Ugentlig arbejdstid 35 timerHar du lyst til at gøre en forskel for børn, der har brug for noget særligt? Er du den pædagog, der har det gode greb på de sårbare børn? Og har du lyst til at yde vejledning for andre pædagoger i Randers kommune?
Så har du nu muligheden for at søge stillingen som pædagog i Troldehulen, som er en af Randers Kommunes tre ressourcegrupper. Børnene i Troldehulen har særlige behov og har alle brug for en mere skærmet og specialiseret hverdag, men samtidig med mulighed for at spejle sig i det almene.
De er alle blevet visiteret til en plads i Troldehulen.
I Troldehulen er der plads til 6 børn, og den faste medarbejdergruppe består af tre pædagoger og en medhjælper, der arbejder som fast team omkring børnegruppen. Derudover modtager vi pædagogstuderende i 2. og 3. uddannelsespraktik.
Troldehulen er en del af Børnehuset Troldhøj, som foruden ressourcegruppen består af 27 vuggestuepladser og 45 børnehavepladser. Din primære gruppe vil være Troldehulen, men vi er et hus, som vægter samarbejdet på tværs af hele Troldhøj højt. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel ind i din opgaveløsning og har et godt overblik.
Vi vil det gode arbejdsmiljø, og tilstræber en kultur, hvor vi åbent og nysgerrigt kan forholde os til hinandens praksis og derigennem udvikle os sammen. Vi er del at et netværk mellem de 3 ressource grupper i Randers kommune, hvor vi udvikler vores praksis sammen. Vi arbejder med at udvikle en mentaliserende- og ressourceorienteret pædagogik.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø med et tæt samarbejder med PPR og andre aktører omkring de børn, der er visiteret.
Foruden din daglige gang i Troldehulen, vil du i stillingen også periodevist have til opgave at lave vejledningsforløb i Randers Kommunes dagtilbud. Et dagtilbud kan få visiteret et vejledningsforløb, hvis det vurderes, at personalet i det pågældende dagtilbud har brug for en specialiseret vejledning omkring et specifikt barn. Du får her til opgave at varetag vejledningen, som typisk har en varighed på 3 måneder, hvor du cirka 5 gange er ude at lave vejledning i det pågældende dagtilbud.
Du bliver en del af en personalegruppe, som vægter faglighed højt, og som drives af nysgerrighed og udvikling.
Det vil være en fordel, at du har specialpædagogisk erfaring. Du skal være i stand til at justere din praksis i forhold til det enkelte barn og indtage et stærkt børneperspektiv.
Vi vægter desuden højt, at du- aktivt vil og kan bidrage til den faglige udvikling
- kan bidrage positivt til samarbejdet med kollegaer, forældre og øvrige samarbejdspartnere
- er mødestabil og loyal ift. kollegaer, aftaler og pædagogisk praksis
- er kompetent i arbejdet med børns trivsel, udvikling, læring og dannelse
- formulerer dig skriftligt og har erfaring med IT
- kan arbejde mentaliserende med børnene og deres forældre
- kan arbejde og se værdien i struktureret pædagogisk arbejde
Ydereligere oplysningerDu kan med fordel besøge vores afdeling og tage en uforpligtende snak med pædagogisk leder Linda Hessellund på telefon 29 65 32 66.
Ønsker du yderligere oplysninger om dagtilbud Sydøst, så er du velkommen til at besøge hjemmesiden herVil du se mere om stillingsprofiler i Randers Kommune, så se herLøn- og ansættelsesvilkåri henhold til gældende overenskomst, samt reglerne om ny løndannelse.
Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge. Vi er som udgangspunkt åbne for at skabe ansættelse på fuldtid. Hvis du ønsker dette, så giv gerne udtryk for det i din ansøgning.
AnsøgningsfristAnsøgningen skal være modtaget elektronisk senest den 21. august 2025.
Ansøgninger uden uddannelsespapirer tages ikke i betragtning.
Samtaler afholdes 28. august 2025 om eftermiddagen.