Pædagog søges til udendørs børnehave – barselsvikariat ca. 1 år
- Stengårdens Børneunivers med god mulighed for at blive fastansat efterfølgende.
Vil du være pædagog et sted, hvor børnene samler brænde i skoven, passer dyr, laver mad over bål og er en aktiv del af hverdagen?
Hos Stengårdens Børneunivers søger vi en engageret pædagog til vores børnehave – primært på Hønsestuen, hvor vores yngste børnehavebørn hører til. Stillingen er et barselsvikariat på cirka ét år, med gode muligheder for fastansættelse efterfølgende, hvis det giver mening for både dig og os.
Om os
Stengårdens Børneunivers er en børnehave omgivet af natur, dyr og masser af udeliv. Her er børnene ikke bare tilskuere – de er en aktiv del af hverdagen.
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst gennem nærvær, fællesskab og deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Derfor er naturen en stor del af vores hverdag, og børnene deltager blandt andet i at:
hente æg hos vores høns
lave mad over bål
passe og fodre vores dyr
samle brænde i skoven
tage på ture i vores egen bus
bruge værktøj til at undersøge og skille ting ad
hjælpe med praktiske opgaver i hverdagen
Vores børnehave er opdelt i to grupper: Hønsene, hvor de yngste børnehavebørn er, og Kratluskerne, som er de ældste.
På Hønsestuen arbejder vi særligt med tryghed, relationer og en rolig overgang fra vuggestue til børnehaveliv. Børnene bliver gradvist en del af fællesskabet gennem leg, små aktiviteter og ture.
Vi søger en pædagog som
er uddannet pædagog
trives med udeliv og natur som læringsrum
har lyst til at arbejde med de yngste børnehavebørn
kan skabe trygge relationer til børn, forældre og kollegaer
har lyst til at være en aktiv del af hverdagen med dyr, ture og praktiske aktiviteter
kan arbejde selvstændigt men også indgå i et stærkt teamsamarbejde
Vi tilbyder
en arbejdsplads med natur, dyr og udeliv som en naturlig del af hverdagen
engagerede kollegaer og et stærkt fællesskab
gode normeringer og fokus på nærvær
mulighed for at være kreativ og sætte dit præg på hverdagen
barselsvikariat på ca. 1 år med mulighed for fastansættelse
Praktisk information
Stillingen ligger i intervallet 30-35 timer om ugen og ønskes besat efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på
53 36 51 60 eller besøg vores hjemmeside: http://www.stengårdens-børneunivers.dk
Send din ansøgning til Skriv2erik@yahoo.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.