Pædagog til Limfjordsskolens autismecenter Lagunen

fuldtid
Pædagog til Limfjordsskolens autismecenter Lagunen
  • Struer Kommune
  • Drosselvej 5, 7600 Struer

Vi søger en pædagog med tiltrædelse senest den 01.03.2026 til en fuldtidsstilling.

Autismecenteret Lagunen er en del af Limfjordsskolens specialklasserække og et tilbud til elever med autismespektrumsforstyrrelser. Vi har ca. 50 elever på 0.-10. klassetrin. 

Afdelingen er beliggende på Bremdal Skole, Drosselvej 5, 7600 Struer.

Du vil blive en del af et team, hvor eleverne er kognitivt udfordrede og har brug for ekstra støtte både socialt, kommunikativt og personligt i både skole og SFO.

Der er tilknyttet et fast team bestående af børnehaveklasseledere, pædagoger og medhjælpere, som i samarbejde skaber et heldagstilbud for eleverne. Du vil være en del af teamet omkring de yngste elever i indskolingen samt i SFO- tiden.

I Lagunen:

  • Er vi fagligt ambitiøse på elevernes vegne og tager udgangspunkt i elevernes styrker og interesser
  • Er undervisningsmiljøet kendetegnet ved en forudsigelig og genkendelig struktur med trygge rammer og faste rutiner
  • Tilrettelægges elevens dagligdag, så dennes udviklingspotentiale understøttes mest muligt.
  • Har vi et stærkt fokus på, at eleverne gennem oplevelse af mestring og succes tilegner sig nye erfaringer, strategier og kompetencer og oplever størst mulig grad af trivsel samt faglig, personlig og social udvikling og inklusion. 

Vi søger en pædagog, der:

  • Brænder for at skabe virkelyst og udvikle kompetencer hos elever med særlige behov.
  • Har erfaringer fra specialpædagogisk praksis.
  • Er idérig, selvstændig og refleksiv i arbejdet med at skabe et inspirerende lærings-og SFO-miljø.
  • Kan indgå i et tæt og tværprofessionelt teamsamarbejde og i tilrettelæggelse af dagligdagen for eleverne samt i et udvidet samarbejde med forældrene.
  • Kan se bag om elevernes adfærd og mestrer en anerkendende tilgang overfor alternative og/eller uhensigtsmæssige strategier.

Vi tilbyder:

  • En spændende skole, der fungerer som et udviklende lære- og værested for elever og medarbejdere.
  • En velfungerende skole med ca. 575 skønne elever, hvoraf de ca. 50 undervises i autismecenteret Lagunen.
  • Et tværfagligt og professionelt teamsamarbejde, hvor I sammen løfter kvaliteten og effekten af pædagogikken.
  • Et job, hvor du har mulighed for både at være med i udviklingen af Lagunen og den fælles skole. 
  • Faglig sparring eksternt og internt i huset.
  • Engagerede forældre og et tæt forældresamarbejde i det hele taget.

 

Vil du vide mere om skolen, så klik ind på www.limfjordsskolen-struer.dk

Er du interesseret i at vide mere eller at aflægge Lagunen et besøg, er du velkommen til at kontakte Alice H. Petersen på tlf. 22220748 eller mail: alicehp@struer.dk.

Søg stillingen via kommunens hjemmeside senest mandag 19.01.2026, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 27.01.26 i tidsrummet 14.00-18.00.

Løn efter gældende overenskomst.

Log ind