Pædagog til Idrætsinstitutionen LilleArena i Ørestad – vi mangler lige den sidste på holdet

fuldtid
Pædagog til Idrætsinstitutionen LilleArena i Ørestad – vi mangler lige den sidste på holdet
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vi bor i et lækkert hus indrettet til vores idrætsprofil, og vi leder lige nu efter den sidste pædagog, som har fagligheden i orden og som naturligt tager pædagogisk ansvar og går foran. Du bliver en del af en idrætsinstitution, hvor vi elsker at bevæge os, lege og bruger pædagogisk idræt som metode.

I LilleArena betragter vi brugen af vores krop og aktiv deltagelse i fællesskabet, som verdens bedste læringsramme, som vi aktivt sætter i spil. Vi mener, at børn udvikler sig med kroppen forrest og derfor er leg og bevægelsesglæde i centrum for pædagogikken. Aktiviteterne kan være mange fx tumle-, fange- og løbelege med fuld fart på, men også mere rolige aktiviteter som fagtesange, børneyoga eller børnemassagelege. Vi følger børnenes initiativer, og brænder for at understøtte deres selvhjulpenhed, legekompetence og bevægelsesglæde.

Vi arbejder i teamstruktur og vægter et godt arbejdsmiljø, sociale aktiviteter og godt humør højt. Vi tror på, vi løfter bedst i fællesskabet og ved at insistere på at spille hinanden gode.

Du behøver ikke være ekspert i pædagogisk idræt for at arbejde hos os, men du skal have mod på at lege, bruge kroppen og deltage aktivt i aktiviteter og sammen med dine kolleger udvikle fagligheden.

Vi er et hus med et fagligt arbejdsfællesskab med gode muligheder for kollegial sparring med sprogkoordinator, pædagog med ledelse og teamkoordinator for pædagogik og et hus med to pædagogiske ledere, som sammen understøtter den fælles retning og trivsel.

Som pædagog i teamet forventer vi, du arbejder

  • anerkendende i relationen med alle børn, forældre og kolleger
  • med fokus på mangfoldige børnefællesskaber og forstår at se det enkelte barn
  • arbejder professionelt og er en teamplayer både på stuen og i teamet
  • struktureret og kan gå forrest og trives med at tage ansvar for fælles opgaver
Vi tilbyder

  • en hverdag med fokus på børn og pædagogisk idræt
  • skønne fysiske rammer
  • teamstruktur og et stærkt arbejdsfællesskab
  • modtagelsesforløb for nye medarbejdere
  • mulighed for kompetenceudvikling, herunder kursus i pædagogisk idræt
  • et tæt og godt fællesskab med børnenes forældre
  • gratis te/kaffe og frugtordning
  • gratis sundhedsordning og andre medarbejderfordele i Københavns Kommune
LilleArena bor i et stort hus ved siden af Royal Arena i Ørestad Syd og Amager Fælled. Institutionen har store, lyse lokaler og dertil multirum, fællesrum med pædagogisk køkken og fire legepladser og bålhus. Vi er en del af Amager Klynge I, og har et godt samarbejde med klyngens andre institutioner: Sejlhuset, M-Husets Idrætsbørnehus, Kongeriget, Børnehuset 8TALLET, Idrætsbørnehuset Jorn og Børnehuset Else. Læs mere på vores hjemmeside.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fastansættelse i vuggestuen på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. maj 2026 eller hurtigst muligt derefter. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune (røgfri). Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Mere information
Sidder du tilbage med spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Pia Laursen på 23 30 07 24/b27d@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 19. april 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Log ind