Brænder du for børnehavealderen, udeliv og stærke fællesskaber?
Så er du måske vores nye pædagog i Børnehaven Spiren.
Børnehaven Spiren er en del af Nr. Asmindrup Friskole, og vi søger en engageret og fagligt stærk pædagog på fuldtid, der vil være med til at videreudvikle vores pædagogiske miljø og skabe trygge, nærværende og læringsrige hverdage for børn i alderen 3–6 år.
________________________________________________________________________________
🌱 Hvem er vi?
Spiren er en børnehave med højt til loftet – både fysisk og pædagogisk. Vi bruger naturen aktivt hver eneste dag og skaber rammer for fordybelse, leg, kreativitet og nysgerrighed. Hos os er udelivet ikke bare en aktivitet, men en grundlæggende tilgang til læring og trivsel.
Vi er en personalegruppe, der værdsætter fællesskab, humor, hygge og stærke relationer, både med børn, kollegaer og forældre. Vi tror på, at gode voksne skaber gode fællesskaber – og at et stærkt arbejdsmiljø giver stærk pædagogik.
Som en del af friskolen har vi et tæt samspil med indskolingen, og vi prioriterer de gode overgange højt. Vi arbejder målrettet med at gøre skolestarten til en tryg, genkendelig og stolt milepæl for hvert enkelt barn.
________________________________________________________________________________
🌿 Vores værdier og børnesyn
I Spiren tror vi på:
Det kompetente barn:
Børn er aktive med skabere af deres egen hverdag, og vi møder dem med respekt, nysgerrighed og tydelige rammer.
Nærvær og relationer:
Vi arbejder i børnehøjde, er til stede i legen og skaber trygge rum, hvor børn tør udforske og udvikle sig.
Pædagogisk udviklingsarbejde:
Vi arbejder fagligt, reflekteret og med blik for børns perspektiver. Vi prioriterer tid til møder, planlægning og fordybelse i opgaverne.
_______________________________________________________________________________
⏰ Arbejdstid og særlige vilkår
I Spiren arbejder vi med 0-dage, hvilket betyder at vi arbejder lidt mere i hverdagen og som modspil får fridage der ikke tages fra ferien.
Derudover har vi trukket 2,2 timer ud af skemaet pr. uge til møder, planlægning og pædagogisk forberedelse, så udviklingsarbejdet har reelle betingelser.
________________________________________________________________________________
🌟 Hvem søger vi?
Vi søger en pædagog på 37 timer, som:
Lever og ånder for børnehavealderen og har særlig forståelse for målgruppen 3–6 år
Har lyst til at være ude – i al slags vejr
Har et reflekteret børnesyn og arbejder fagligt, kreativt og anerkendende
Tager ansvar i fællesskabet og samtidig bidrager til en humoristisk, hyggelig og varm kultur
Ser glæden i hverdagen, relationerne og de små øjeblikke
Har mod på at forme fremtidens børn og unge i et miljø, hvor der er plads til at være nysgerrig, legende og udviklingsorienteret
🌈 Det tilbyder vi:
En tryg, fagligt stærk og nærværende arbejdsplads
En personalegruppe, der holder af hinanden og af at have det godt sammen
En naturfyldt hverdag med masser af aktiviteter og muligheder
Tæt samarbejde med en friskole med stærke værdier
Tid og rum til pædagogisk udviklingsarbejde
En børnegruppe fyldt med fantasi, livsglæde og gåpåmod.
________________________________________________________________________________
📩 Ansøgning:
Ansøgningsfrist: onsdag d. 29. april kl. 12.00
Vi vil meget gerne modtage:
En motiveret ansøgning med et konkret eksempel fra praksis, hvor du følte at du skinnede igennem som pædagog.
Dit CV
Dit eksamensbevis
Ansøgningen sendes til: spiren@nr-asmindrup-friskole.dk
________________________________________________________________________________
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Fie Kreuz Kjær, Børnehaveleder, Børnehaven Spiren
Tlf.: 52 10 92 56
Mail: fie@nraf.dk
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde en ny kollega velkommen i vores spirende fællesskab.