Pædagog til børnehaven i Rosengården på Indre Østerbro

fuldtid
Pædagog til børnehaven i Rosengården på Indre Østerbro
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Genopslag

Bliv en del af en arbejdsplads, hvor vi har godt styr på vores pædagogiske praksis, hvor vi arbejder struktureret og har fokus på stabilitet og faglighed – og hvor vi ved, at vi lykkes bedst sammen

Hvem er vi?
Vi er en integreret 0-6 års institution beliggende på Indre Østerbro. Vi søger en uddannet pædagog til vores børnehave.

Arbejdstiden udgør 34-37 timer ugentligt.

Du skal tale dansk og ønske at være en del af en personalegruppe, hvor vi har styr på fagligheden. Vi har styr på strukturen, og vi har en god økonomi og god medarbejdernormering samt søde børn og forældre.

Vi lægger vægt på, at du har et ønske om at være med at løfte fagligheden sammen med dine dygtige kollegaer. Vi lykkes nemlig bedst sammen.

Du skal have et fagligt ståsted og kunne lide at arbejde på vores elektroniske arbejdsplatforme. Du skal være anerkendende, struktureret, imødekommende
og kunne gå forrest sammen med dine kollegaer i hverdagen. Hvis du også har let til smil og er god til at finde løsninger, så er vi begejstrede.

Vi håber, at du kan starte den 4. maj 2026 – og gerne før. Men vi venter også gerne på dig.

Er det dig, vi mangler?

Om Rosengården
Rosengården består af tre vuggestuegrupper med plads til i alt 36 børn. Udover vuggestuen er der tilknyttet en by-børnehave med tre grupper. Her er der plads til 66 børnehavebørn i alt.

Vi er fyldt op med søde børn i institutionen og har en god venteliste. Nu mangler vi bare dig, der er en struktureret og klar på den vigtige opgave det er at være en pædagog, der kan tage ansvar sammen med sine kollegaer.

Vi bor i hjertet af Østerbro tæt på Trianglen Metrostation, Søerne og Fælledparken. Vores hus har god plads, og vi har en stor nyrenoveret legeplads med grønne træer.

Vi har søde børn og forældre, der bakker op om vores arbejde, og vi har en dygtig kok og god rengøring.

Vores institution ligger i et område, hvor en del expat-familier bosatte sig for nogle år siden, så det er et plus, hvis du kan begå dig på engelsk og ikke er bange for at vejlede familierne i vores institutionskultur.

Vi er desuden et hus med højt til loftet, hvor der er masser af muligheder for at sætte sit præg. Vi sætter pris på at have det sjovt, imens vi dygtiggører os. Hvad enten det handler om samarbejde, faglig udvikling eller at være first movers, så samarbejder vi og prøver tingene af.

I hverdagen lægger vi vægt på at dele os op i mindre grupper, så det enkelte barn oplever at blive favnet, set og hørt. Vi har som sagt godt styr på vores pædagogiske praksis, hvor vi arbejder struktureret, har fokus på vores stabilitet og faglighed. Vi ved nemlig, at vi lykkes bedst sammen.

Vi tager udgangspunkt i en ens struktur og planlægning i hele Rosengården. Vi er desuden en del at Indre By/Østerbro Klynge E, som tæller seks institutioner med en fælles klyngleder. Her samarbejder vi ligeledes på tværs – bl.a. omkring faglige fyrtårne, triosamarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg, sprogarbejde og sampasning i sommerferien m.m.

Vi ønsker, at du

  • er mødestabil, igangsættende og humørfyldt
  • er rummelig og imødekommende
  • har et fagligt ståsted. Du må gerne være nyuddannet
  • er nærværende og kan arbejde struktureret
  • kan se muligheder og brænder for at gøre en forskel for børn hver dag
  • kan bringe din faglighed i spil og støtte op om vores arbejdsfællesskab
  • har lyst til et arbejde, hvor du sammen med os kan byde ind og være med til at skabe endnu mere udvikling i vores hus
Vi tilbyder

  • et lavt sygefravær blandt kollegaer
  • dygtige kollegaer, hvor vi hver dag sammen skaber det bedste institutionsliv for børnene i Rosengården
  • et hus med god faglighed – men vi arbejder altid på at dygtiggøre os
  • uddannede pædagoger på alle seks stuer – og ikke mindst dygtige studerende og pædagogmedhjælpere
  • desuden tre pædagogmedhjælpere ansat som flyvere, der kan være ekstra på en stue eller dække ferie, kursus m.m.
  • en institution, hvor vi samarbejder på tværs af stuerne og tænker ud af boksen
Vi har

  • ugentlige stuemøder, teammøder og personalemøder. (Teammøder er på tværs af vuggestue- og børnehavegrupper)
  • mulighed for at arbejde i interesseunderudvalg – f.eks. ift. sprogarbejde, fagligt fyrtårn, overgangsarbejde, IT-arbejde og hjemmeside/AULA
  • mulighed for forberedelsestid
  • en mindre institution med plads og muligheder i nyrenoverede og lyse lokaler
  • et arbejdsfællesskab, der vokser, hvor vi tænker ud af boksen. Vi synes det skal være sjovt at gå på arbejde
  • en engageret og støttende forældregruppe
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål eller lyst til en kop kaffe og rundvisning, inden du sender os din ansøgning så kontakt pædagogisk leder Mette Bremer på 2159 3801.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 18. marts 2026
Der bliver afholdt ansættelsessamtaler løbende.

Log ind