Pædagog til Åen – et lille eventyr i Sengeløse, Høje-Taastrup Kommune

fuldtid
Pædagog til Åen – et lille eventyr i Sengeløse, Høje-Taastrup Kommune
  • Høje-Taastrup Kommune
  • Spangåvej, 12, 2630 Taastrup

Der var engang en vuggestue i den lille by Sengeløse. Den lå som en selvstændig, tryg ø under Daginstitutionen Åens store paraply. Her fandtes tre magiske stuer: To stuer med de mindste småfolk, og én stue hvor de største småfolk boede.

I dette skønne rige boede en flok dejlige småfolk, som var omgivet af mange dygtige, passionerede og omsorgsfulde hverdagshelte, som gjorde hver dag til noget særligt. De manglede dog stadig en sidste hverdagshelt for at fuldende det skønne rige. Småfolkene ventede hver dag på den sidste hverdagshelt, som kunne være med til at skabe nærvær, tryghed og udviklende læringsmiljøer.

Småfolkene drog ofte ud på små eventyrer gennem nærmiljøets skov, hvor køer og heste græssede langs stien, egernet nød sin nøddefest og fuglene sang deres historier. Også hjemme i riget var der fuld af magiske stunder: Små grupper, hvor man sammen skabte nærvær, fordybelse og trygge bånd. Læsning, sang og musik, der fik hjerter til at banke i takt. Og kreative aktiviteter, hvor fantasiens farver fik lov at flyve frit.

Den ventede hverdagshelt bliver en del af en gruppe hverdagshelte med højt til loftet, en stærk faglighed og masser af humor. Her bruger man refleksion som magisk løftestang og deler viden på tværs af grupper - alt sammen for småfolkenes bedste.

Samarbejdet med småfolkenes meget engagerede forældre er en vigtig forudsætning for småfolkenes udvikling, og de er ligeledes en vigtig del af vores eventyr.

Det skønne riges nye hverdagshelt er nærværende, nysgerrig, fleksibel og faglig modig i eventyrets mange små kapitler. Om det er en erfaren hverdagshelt eller en der først lige er begyndt at skrive sit eventyr, er ikke så vigtigt – der vil være både småfolk og hverdagshelte til at tage godt imod den ny hverdagshelt i riget og lære fra sig.

Har du spørgsmål til eventyret, eller er der kapitler du vil høre mere om, så tøv ikke med at række ud til pædagogisk leder Anja Stender på 24618246.

Praktiske oplysninger 

Stillingen er 37 timer om ugen. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 6.30-17.30, foruden ét månedligt personale- og forældresammenkomster.

Ansættelse pr. 1. maj 2026 med mulighed for tidligere start.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er søndag den 22. marts 2026

Vi afholder samtaler løbende.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation skal sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind