Vil du bruge din faglighed dér, hvor den gør en forskel – og være en del af et lille hus med stor hjertevarme, højt til loftet og et stærkt fællesskab? Så er Børnehuset Skovbakken i Farum lige præcis dit næste sted at lande.
Da vores ene vuggestuepædagog er gået på velfortjent pension efter at have været med til at starte Børnehuset Skovbakken op i 2019, søger vi en uddannet pædagog til vores vuggestueteam på ”Musvitterne”. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men timetallet kan drøftes. Opstart 1. maj 2026.
Som ny kollega får du mulighed for at bringe dine faglige passioner i spil – vi tror på, at arbejdsglæde opstår, når man får lov til at bidrage med det, man brænder for.
Bliv en del af Skovbakken
I Skovbakken har vi fokus på gode arbejdsvilkår. Vi ved, at der er mange faktorer, der skaber et meningsfyldt arbejdsliv, og derfor prioriterer vi bl.a. faglighed og struktur:
Samtidig er vi et lille og trygt hus, hvor alle kender alle- og alle bliver set: det gør en positiv forskel for både børn og voksne. Der er arbejdsglæde og fællesskab. Vi møder hinanden med respekt og omsorg, hjælper hinanden og har en nærværende ledelse, der bakker op med sparring og retning. Vi skaber også tid til refleksion på tværs af huset – og har to uddannede pædagoger på alle stuer.
Du bliver en del af et vuggestueteam med en erfaren og dygtig pædagogmedhjælper og en ung pædagog med to års erfaring her hos os. Vi har fokus på at bevare en kultur, hvor vi hjælper hinanden – og griner sammen af både stort og småt. Vi er hinandens arbejdsglæde og vi gør os umage hver dag. Vi ønsker altid at udvikle vores praksis og søger en kollega, der vil være med til at forme vuggestuen de kommende år.
Om Børnehuset Skovbakken
Vi er et lille, integreret dagtilbud i Farum med 50 børn fordelt på én vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Indenfor er huset indrettet med tydelige legezoner fyldt med gode legemuligheder. Vi har en stor, varieret legeplads med sandkasse, gynger, bakker, høje træer og en urtehave.
Vi tager ofte på ture – vi elsker at opleve børnenes forundring over dyrene på ”Skolelandbruget”, støtte dem på balancebanen ved ”Stavnsholtstriben” eller følge deres leg i nye rammer på biblioteket. Skovbakken har derudover ugentlig adgang til en hal i Farum Arena, hvor der virkelig er højt til loftet og mulighed for motoriske udfordringer og udfoldelse.
Vores pædagogiske retning
Vi arbejder ud fra et anerkendende børnesyn og er inspireret af Low Arousal-tilgangen, hvor relationer, ro og tydelig struktur skaber tryghed, udvikling og trivsel. Det betyder bl.a. små grupper og rum for fordybelse, fokus på selvregulering samt nærvær og respekt
Sådan skaber vi en hverdag, der giver plads til trivsel, leg og udvikling – med en tydelig tro på, at børn gør det godt, hvis de kan.
Derudover arbejder vi med Omsorgsgrebet i samarbejde med Børns Vilkår (læs evt. mere på Skovbakkens hjemmeside eller her: https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/vi-loefter-i-flok). Vi har også et tæt, konstruktivt samarbejde med PPR, hvor der er behov.
Vi søger dig, der
Vil du være med?
Upload din ansøgning via linket - vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål eller ønsker en rundvisning, så kontakt gerne dagtilbudsleder Ane Fisker Skov på telefon # 72165599 eller mail: afs2@furesoe.dk.
Ansøgningsfrist: 18. marts 2026
Samtaler: Løbende
Løn og vilkår
Løn efter gældende overenskomst
Furesø-tillæg: 7.000 kr. årligt til fastansatte pædagoger
Gode rammer for faglig udvikling
Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis digitalt
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.
Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog