Pædagog søges til Lykkebo

fuldtid
Pædagog søges til Lykkebo
  • Område Øst, Aktivitet og Pleje
  • Skolevej 2, 7190 Billund
Brænder du for at skabe tryghed, nærvær og livskvalitet for mennesker med demens, og har du hjertet med i plejen? Så er du måske den pædagog, vi søger til demensplejehjemmet Lykkebo i Billund.

Lykkebo ligger centralt i Billund by og er under samme tag som Billund Plejehjem samt den udekørende hjemmepleje og sygepleje. Her er 28 boliger, hvoraf 6 pladser er aflastning/midlertidige ophold.

Vi er et hus med mange forskellige opgaver, og ingen arbejdsdag er helt ens. Derfor har vi brug for en pædagog, der kan trives i et tværfagligt miljø, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd.

Du bliver en vigtig del af hverdagen for beboerne. Du møder dem med empati og respekt, og du ser muligheder fremfor begrænsninger. Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på en åben og ærlig dialog – både når vi står over for udfordringer, og når vi lykkes med kerneopgaven.

Hos os får du mulighed for både personlig og faglig udvikling, og du bliver en del af et team af gode kollegaer, der glæder sig til at tage imod dig og lære dig op. Du vil opleve en synlig og nærværende ledelse, der værdsætter selvstændighed og lysten til at gøre en forskel i beboernes liv.

Stillingen er på 18 timer og ønskes besat pr. 1. april 2026 eller snarest derefter. Vi glæder os til at høre fra dig, og vi viser gerne vores dejlige rammer frem, hvis du har lyst til at besøge os.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af demensområdet, Tina Agergaard Hansen, på telefon 24 46 36 83 eller mail tiag@billund.dk.

Sidste ansøgningsfrist d. 25. februar 2026 - samtaler afholdes d. 27. februar 2025.

Log ind