Pædagog søges til Botilbud Gl. Kongevej

fuldtid
Pædagog søges til Botilbud Gl. Kongevej
  • www.aalborg.dk
  • Gammel Kongevej 56B, 9400 Nørresundby, 9000 Aalborg

Botilbud Gl. Kongevej, der er en del af Voksensocialafdelingen i Job og Social, søger en pædagog til en fuldtidsstilling, med tiltrædelse den 1. maj 2026.

I Job og Social ”sætter vi mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale og trivsel".
 
Om stillingen/arbejdspladsen
Botilbud Gl. Kongevej er et døgntilbud for voksne med erhvervet hjerneskade, hvor personalegruppen er tværfagligt sammensat, bestående af bl.a. pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter mfl. Alle uanset faggruppe varetager såvel udviklings-, rehabiliterings- samt plejeopgaver hos den enkelte borger.

Gl. Kongevej er et hus med 23 lejligheder, hvor den enkelte beboer tilbydes individuel socialpædagogisk støtte til alle hverdagens praktiske opgaver, personlig pleje og aktiviteter. Nogle af borgerne har primært brug for støtte til hverdagens opgaver, andre har brug for både pleje og støtte. Graden af funktionsevne varierer fra moderat til svær, flere af borgerne benytter kørestol og lift.

Vores tilgang
Vores arbejde tager udgangspunkt i recovery-orienteret rehabilitering med borgeren i centrum og tilstræber at udvikle den enkeltes kompetencer og ressourcer, så alle opnår maksimal selvbestemmelse og selvstændighed i forhold til deres livssituation. 
Dagligdagen samt aktiviteter tager afsæt i borgernes egne ønsker og behov. Neuropædagogik er omdrejningspunktet for vores pædagogiske og rehabiliterende arbejde. Målet er, at støtte borgeren i at mestre mest muligt i eget liv. 
Vi tager afsæt i målet om, at tilværelsen skal opleves så meningsfuld og håndterbar som muligt, det arbejder vi blandt andet med gennem sundhedsfaglig- og socialfaglig dokumentation.

Borgernes ressourcer er meget forskellige, men vi gør meget ud af at tilrettelægge vores arbejde således at borgernes potentialer sættes i spil i hverdagen, både individuelt og i fællesskabet.

Vi forventer, at du: 

  • Har fokus på og bidrager til det gode arbejdsfællesskab hvor samarbejde, trivsel og et godt arbejdsmiljø er i højsæde.
  • Er mødestabil og indstillet på at have skiftende arbejdstider samt weekendarbejde hver anden weekend og på helligdage.
  • Har fagligt kendskab til området, det vil være en fordel med kendskab til recovery-orienteret rehabilitering(ror) samt LA2u.
  • Du er i stand til at udtrykke dig fagligt gennem socialfaglig/sundhedsfaglig dokumentation. 
  • Har situationsfornemmelse, et godt overblik og kan planlægge selvstændigt.
  • Du har lyst til at arbejde med mennesker med erhvervet hjerneskade og misbrugsproblematikker – ser mennesket bag misbruget og arbejder ud fra dette.
  • Er ansvarsbevidst og god til tværfagligt samarbejde.

Personlige kompetencer: 

  • Er god til at reflektere over egen praksis.
  • Er ansvarsbevidst og udviklingsorienteret.
  • Er parat til at arbejde personligt/fagligt med dig selv. 

Vi kan tilbyde: 

  • En spændende arbejdsplads i kontinuerlig udvikling.
  • En arbejdsplads der arbejder med at højne det faglige niveau.
  • En arbejdsplads med engagerede kollegaer.
  • En arbejdsplads hvor vi spiller hinanden gode og hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø.
  • En engageret ledelse der vægter uddelegering af ansvar og at få alles kompetencer i spil.
  • Efteruddannelse i blandt andet neuropædagogik og LA2U.

Arbejdsstedets adresse
Gl. Kongevej 56, 9400 Nørresundby.

Ansøgningsfrist
Seneste ansøgningsfrist er den 18 marts 2026. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 23 marts 2026 mellem kl. 8.00 – 13.00.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til assisterende leder Sissel Thygesen på tlf. 25 20 01 00 eller leder Maria-Louise Sørensen på tlf. 22 83 75 37.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest og tages reference ved nuværende eller tidligere arbejdssted.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Log ind