Pædagog søges til Børnehuset Kingo

fuldtid
Pædagog søges til Børnehuset Kingo
  • Hjørring Kommune
  • Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
Stillingen er i Mixgruppen, som er 2 grupper med blandet børn i aldrene 2,5-3,5 år, Der er et tæt samarbejde mellem grupperne og brobygning til både vuggestue og børnehaven. Åbningstiden er fra kl. 06.00-18.00.

Vi søger 1 fagligt dygtig og engageret, uddannet pædagog, som i samarbejde med Børnehusets øvrige personale, forældre og ledelse vil tage ansvar for at etablere et pædagogisk miljø, hvor der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang til børn, kolleger og forældre – hvor omsorg, leg og læring går hånd i hånd.

Vi er et stort børnehus med 121 børn fordelt med 50 vuggestuebørn og 71 børnehavebørn. Du skal være indstillet på at kunne arbejde i begge afdelinger.
Som en del af dagtilbudsområdet i Hjørring kommune, arbejder vi med fælles ansvar, med fokus på kerneopgaven, ud fra det nye børnesyn. den styrkede pædagogiske læreplan samt dialog/evalueringsværktøjet KVALid.
Formålet med KVALid er at vi får højnet kvaliteten i vores arbejde med kerneopgaven, det bidrager med forskningsviden og giver mulighed for faglige og refleksive dialoger.
I forbindelse med forældresamarbejdet arbejder vi med Hjernen og Hjertet.

Du vil få mulighed for at deltage i projektet ”Alle børns dagtilbud”. Det er et praksisnært udviklingsforløb, hvor der er fokus på:
  1. at styrke kulturen for pædagogisk refleksion og evaluering
  2. at styrke handlekompetencer og viden om leg, fællesskaber og relationer
  3. bruge legen som en central øvebane gennem aktionslæring og arbejde med egne konkrete udfordringer, tilpasset vores egen institution.
Det er et 2-årigt forløb der starter omkring sommer og slutter ved udgangen af 2028.

”Alene kan vi meget, sammen kan vi mere”

Vi søger en pædagog:
  • Som brænder for aldersgruppen 0-6 år.
  • Som kan gå forrest, tage initiativ og ansvar i fællesskabet.
  • Som kan arbejde struktureret med pædagogiske mål, planlægning, lærings- dokumentation og evaluering.
  • Som i samarbejde med os vil arbejde med inkluderende børnefællesskaber og kan arbejde struktureret med bl.a. visualisering.
  • Som har lyst og interesse for bevægelse, leg, musik og sang.
  • Som kan etablere udviklende læringsmiljøer både inde og ude.
  • Som kan inddrage forældrene i arbejdet med det enkelte barns og børnegruppens udvikling og trivsel.
  • Som ser en værdi i at formidle/udveksle viden med forældrene og er i stand til at gøre det.
I vores hverdag vægter vi at alle medarbejdere:
  • Tager medansvar for at udvikle et højt fagligt niveau i det pædagogiske arbejde.
  • Skaber betydningsfulde relationer og tager udgangspunkt i barnets ressourcer.
  • Er fleksibel, omstillingsparat og personlig robust.
  • Arbejder i teams både på tværs i huset men også i området.
  • Har et medansvar for arbejdsglæde, en positiv arbejdskultur og den god stemning.
  • Kan og vil lege med børnene.
Om os:
Vi tilbyder dig:
  • Et Børnehus – hvor du har mulighed for at afprøve alle dine gode ideer
  • En stort mangfoldig personalegruppe, hvor trivsel er højt prioriteret, men hvor fokus er på samarbejdet om kerneopgaven.
  • En faglig kompetent personalegruppe der arbejder anerkendende, inkluderende og ressourceorienteret.
  • Vi er DGI certificeret.
  • Vi deltager i Sistema og er sangglad mini certificeret.
  • En institution med en god beliggenhed i forhold til transport, kulturelle aktiviteter og grønne områder.
  • Vi har ladcykler så det er let at komme omkring.
  • En masse skønne børn der elsker at lege med de voksne.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Helle Jensen på tlf.: 4193 6071 eller 7233 4472.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.

Ansøgningsfrist den 17. april 2026.
Samtaler afholdes den 23. april 2026.


Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind