Pædagog på 37 timer til Gesten Børnecenter i Børnehaveafdelingen

fuldtid
Pædagog på 37 timer til Gesten Børnecenter i Børnehaveafdelingen
  • Vejen Kommune
  • Stadion Alle 2, 6621 Gesten

Vi søger en engageret og legende pædagog med glimt i øjet til vores børnehaveafdeling i Gesten Børnecenter. Som udgangspunkt på 37 timer, men ellers skriv i ansøgningen, hvis du har andet ønske.

Vi leder efter en pædagog, der brænder efter at arbejde med vores skønne børn, også børn i udsatte positioner i børnehaven beliggende i et lokalt samfund. Som pædagog vil du indgå i et tæt samarbejde med andre pædagoger og medhjælpere.

 

Du kan se dig selv arbejde sådan:

  • Du kan skabe udviklende lege -og læringsmiljøer både ude og inde i en genkendelig hverdag med fokus på De styrkede læreplaner og med udgangspunkt i Den neuropsykologiske tilgang, som alle ansatte i Vejen Kommune har været på kursus i.   
  • Du kan med din anerkendende tilgang skabe tillid, tryghed og nærvær hos det enkelte barn og de forskellige børnefælleskaber.
  • Du er optaget af at give børn i udsatte positioner deltagelsesmuligheder.
  • Du møder barnet i sine følelser og arbejder følelsesregulerende.
  • Du har faglig stolthed og arbejder på at være” Barnets Alfred” (den voksne har en relation til barnet, hvor barnet føler sig set og hørt, forstået og holdt af, også når livet og følelser bliver overvældende). 
  • Du leger sammen med børnene og ser legen som udviklingsredskab.
  • Du har lyst til at stille dig nysgerrig til den pædagogiske praksis, hvor du aktivt sætter dig selv i spil med dine ideer og initiativer.
  • Du har lyst til at være en del af vores personalegruppe, hvor vi griner sammen, støtter op om hinanden, lytter til hinanden og altid er parate til at stille skarp på vores praksis og faglighed. 
  • Du kan bidrage med positiv energi både i forhold til forældre – og personalesamarbejdet. 
  • Du vil være bevidst om, at du er ansat i et børnehus med flere afdelinger, og derfor skal kunne indgå i et samarbejde på tværs af institutionen, hvor det er vores børn.

 

Vi tilbyder dig:

 

  • Et Børnecenter beliggende i et lokalt smukt samfund, ca. 7 km fra Vejen. Børnecenteret har en vuggestue med 12 børn, børnehave på 40 børn pt og skole og SFO. Vi har tre grupper i børnehaven, som arbejder tæt sammen og på tværs. Vi har gode fysiske muligheder, da vi kan bruge skolens lokaler og udenomsplads.
  • En arbejdsplads med højt humør og stærke arbejdsfællesskaber.
  • Nærværende ledelse, der i tæt samarbejde med personalegruppen sætter trivsel og læring højt.
  • Et teamsamarbejde, der et bærende element, hvor vi sigter efter at arbejde i forpligtende professionelle fællesskaber, hvor vi er gode, når alle er gode. 
  • I Vejen kommune har vi en neuropsykologisk tilgang et bærende element i vores dagligdag.
  • Forberedelsestid: Teammøder en gang om måneden, forberedelse hver 2. fredag af 3 timer i Teams og yderligere forberedelsestid i årsnormen.
  • Et godt On-boarding forløb.

 

Vi lægger vægt på:

 

  • At skabe ro, forudsigelighed og tryghed for børnegruppen.
  • At understøtte børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber.
  • At understøtte børn i udsatte positioner.
  • At omsætte teori og faglig viden til handlinger.
  • At vi løbende evaluerer og stiller skarp på vores praksis.
  • At vi har psykologisk tryghed i personalegruppen.

 

Lyder det som dig?:

 

Så glæder vi os til at høre fra dig. Kom og bliv en del af Gesten BC. Vi står klar til at give dig en rundvisning inden ansøgningsfrist. 

 

Løn og ansættelsesvilkår:

 

  • Stillingen er fra d. 1. august 2026
  • Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. 
  • Besøg eller kontakt gerne stedet inden samtaler.
  • Der indhentes reference inden samtalen.
  • Der indhentes børneattest ved ansættelse.

 

Kontakt Souschef Jette Vejs-Petersen på tlf.nr 40 49 46 19 ved spørgsmål.

Ansøgning senest d. 12. juni samt CV og relevante bilag. Vi afholder samtaler d. 16. juni 2026 fra kl. 12:00.

 

 

 

 

Log ind