Pædagog på 33 timer søges til Søndersø FFO
Vil du være med til at skabe trygge, levende og meningsfulde rammer for børn?
Forestil dig en hverdag fyldt med børnelatter, bevægelse, fordybelse og kolleger, der hjælper hinanden. Sådan er hverdagen i Søndersø FFO.
Vi søger en fagligt stærk og engageret pædagog, som har lyst til at være en vigtig voksen i børns liv – én der både kan skabe struktur, inspirere til leg og være den trygge hånd, når noget er svært.
Søndersø FFO er en stor institution med ca. 350 børn fra 0. til 3. klasse og ca. 25 medarbejdere. Selvom vi er mange, kender vi hinanden, og vi prioriterer fællesskab, samarbejde og en kultur, hvor vi taler ordentligt med og om hinanden.
Om jobbet
Som pædagog i Søndersø FFO bliver du en del af et tæt og respektfuldt samarbejde mellem pædagoger og lærere på Søndersøskolen. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi spiller hinanden gode.
FFO’en er organiseret i fire selvstyrende årgangsteams, værksteder og en bred vifte af idrætsaktiviteter. Du får mulighed for at sætte dit præg på aktiviteterne og være med til at skabe inspirerende fællesskaber, hvor børnene oplever både trivsel, udvikling og glæde.
Stillingen indeholder også timer i undervisningen, hvor du arbejder sammen med en lærer og bidrager til at skabe en tryg og sammenhængende dag for barnet.
Vi ser barnet i hele dets skoledag – fra kl. 7.15 til 16.45 – og vi ved, at relationer gør forskellen.
Vi tilbyder
Et fagligt udviklende miljø med fokus på tværfagligt samarbejde
En arbejdsplads med høj trivsel, hvor der er plads til refleksion, sparring og ærlig feedback
En aktiv og varieret hverdag, hvor din indsats har reel betydning
Kollegaer, der bakker op og løfter i flok
Gode muligheder for forberedelse
Fantastiske faciliteter, tæt på skov og sø, stor legeplads, idrætshaller, kreaværksteder og masser af legetøj både inde og ude.
10 min. gang fra Værløse station.
5 min kørsel fra afkørsel 16 på Hillerødmotorvejen.
Vi søger dig, der:
Har høj faglighed og pædagogisk engagement
Tager ansvar og naturligt kan træde ind i klasserumsledelse og facilitering af børnenes fritid
Trives i en stor og dynamisk institution
Arbejder inkluderende og anerkendende
Kan samarbejde professionelt med eksterne aktører
Er systematisk og vedholdende – også når hverdagen er travl
Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 10.00 og 16.45 (to dage til kl. 16.00).
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte FFO-leder Dan Guul Simonsen på dgs1@furesoe.dk eller tlf. 7216 4454 for spørgsmål eller for at aftale et besøg. Vi viser gerne vores hverdag frem – for vi er stolte af den.
Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 22. marts 2026 kl. 12:00
Samtaler og rundvisninger afholdes løbende.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.