Pædagog og lærere til 'Unge i Fokus' - Vordingborg Behandling- og SpecialundervisningstilbudVil du gøre en reel forskel for unge, der har brug for en ny start? Vi søger både en pædagog og lærere til vores nye tilbud 'Unge i Fokus'. Der er tale om to forskellige faglige roller i samme team – derfor opfordrer vi både pædagoger og lærere til at søge.
Om Unge i Fokus:Unge i Fokus er Vordingborg Kommunes nyopstartede Behandling- og Specialundervisningstilbud for unge i 7.–10. klasse. Målgruppen er unge, der i en periode har brug for et mindre og mere fleksibelt læringsmiljø med tæt voksenstøtte, for at kunne trives, lære og udvikle sig.
Tilbuddet arbejder helhedsorienteret og systemisk med både skolefaglige mål og behandlingsmål. Skoledagen er håndholdt og planlægges i tæt samarbejde mellem lærere, pædagog, familie og det professionelle netværk, omkring den unge. Som ansat i Unge i Fokus og som team, samarbejder du herigennem tæt med elevens eventuelle kontaktperson, familiebehandler og ungerådgiver i en fælles forståelse for og heraf handleplan, for og med eleven.
Teamet har ugentlig supervision af tilknyttet psykolog. Denne supervision er med fokus på arbejdet med elevens behandlingsmål og heri også på teamets fælles, faglige udvikling og teamets/den enkeltes opgave.
To faglige roller i samme team:Vi søger både pædagog og lærere. Vi arbejder sammen om at skabe de bedst mulige rammer for den unges skolegang og trivsel, dette gennem vores pædagogiske tilgang, som har bund i den systemisk anerkendende teori og metode med en høj grad af afstemt pædagogik.
PÆDAGOG – relationsarbejde, trivsel og læringsstøtteSom pædagog i Unge i Fokus vil du især arbejde med:
- At skabe trygge relationer og stabile rammer for eleverne
- At planlægge og igangsætte tiltag som styrker elevernes trivsel og sociale udvikling
- At give tæt pædagogisk læringsstøtte i undervisningen
- At arbejde med struktur, mestringsstrategier og deltagelsesmuligheder
- At samarbejde med familier og netværk omkring den unge
- At indgå aktivt i teamets pædagogiske refleksioner og supervision
LÆRER – undervisning, personlig og faglig udviklingSom lærer i Unge i Fokus vil du især arbejde med:
- At skabe et trygt læringsrum, hvor den unge får de bedste muligheder for at trives
- At arbejde med at opbygge tillid og en bæredygtig relation
- At undervise i engelsk, naturfagene, de humanistiske fag, dansk eller tysk - byd endelig ind, forskellige fagkombinationer er bestemt mulige
- At være i et lille team, hvor vi planlægger og gennemfører undervisningen i et meget tæt samarbejde
- At arbejde på en vekselvirkning af emnebaserede og mere specifikke, fagrettede læringsforløb
- At have blik for at koble faglig læring og læringsaktiviteter tæt sammen med elevernes sociale og personlige trivsel og udvikling i gruppen
Vi søger dig, der:- Er uddannet pædagog eller lærer
- Har erfaring med eller en stærk interesse for arbejdet med sårbare unge, som har brug for dygtige, relationsstærke voksne omkring sig
- Kan arbejde struktureret, vedholdende og tror på, at det kan lykkes
- Kan observere og dokumentere elevens udvikling
- Har en anerkendende, positiv tilgang
- Syntes det er spændende at blive en del af et ganske nyt tilbud og at være med i opbyggelsen og videreudviklingen af dette
Om arbejdspladsen:Unge i Fokus er en selvstændig skoledel under Vordingborg Kommune. Vi er placeret på samme matrikel som Ungdomsskolen, hvor der også findes andre visiterede skoletilbud, 10. klasse samt klub- og fritidstilbud til unge. Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde, faglig sparring og et stærkt fællesskab omkring de unge for at skabe det bedst mulige skoletilbud såvel som ungemiljø for vores elever.
Vi tilbyder:- En enestående mulighed for at være med til at opbygge og forme et nyt tilbud
- Et stærkt, tværfagligt team
- Et meningsfuldt arbejde med tydelig faglig retning
- Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, højt til loftet - og masser af godt humør
Vi glæder os til at høre fra dig!
Praktiske oplysningerYderligere oplysninger: Afdelingsleder Rikke Birkedal, tlf. 40312970.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.
Kørekort og egen bil er nødvendigt.
Ansøgningsfrist: 21. april 2026
Ansættelsessamtaler: 28. april 2026
Ansættelse: 1. juni 2026 eller 1. august 2026.
Vordingborg KommuneVordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!