Pædagog med passion for udeliv og bevægelse til Amagerhylden

fuldtid
Pædagog med passion for udeliv og bevægelse til Amagerhylden
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Har du lyst til at være en vigtig voksen i hverdagen for en masse nysgerrige og energiske børn?
Trives du med at være kreativ, skabe fællesskab og arbejde pædagogisk med både krop og sind?

Så er du måske den pædagog, vi leder efter til KKFO Amagerhylden.

Hvem er vi?
Vi holder til på toppen af Amager – lige ved Amagerbro Metro – og er en KKFO på Amager Fælled Skole. Hos os er der højt til loftet, masser af grin og dagligt liv med bøn fra børnehaveklasse og 1. klasse i alderen 5-7 år.

Hvad kan du glæde dig til?
Du kan glæde dig til

  • en hverdag fyldt med glade børn, der elsker at udforske, lege og lære
  • gode muligheder for at fordybe dig i det pædagogiske arbejde – vi prioriterer tid til planlægning og refleksion
  • et tæt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger, der brænder for deres fag
  • projekter og aktiviteter indenfor bl.a. pædagogisk idrætskultur, sundhed, natur og udeliv, IT og medier, kreative værksteder, drama, musik, dans og teater – har du nye idéer, så er vi nysgerrige og åbne
  • fri adgang til skolens mange faciliteter – fra musikhus og gymnastiksal til skolegård med fodboldbaner og gode gemmesteder
  • fem timer om ugen dedikeret til overgangsarbejde
Du har som overgangspædagog til opgave at understøtte børns trivsel, læring og udvikling i overgangen fra dagtilbud til skole og fritidstilbud. Funktionen skal sikre sammenhæng, kontinuitet og tryghed i børns start på skolelivet og styrke samarbejdet mellem børnehaver, skole og forældre.

Hvem er du?
Vi søger en uddannet pædagog, der

  • har interesse og gerne erfaring med udeliv, fx bål, bevægelse og idræt
  • kan skabe trygge, nærværende rammer og møde børnene med omsorg og autenticitet
  • arbejder målrettet og systematisk – og har mod på at arbejde med refleksion og dokumentation (fx SMTTE-modellen)
  • har blik for både det enkelte barns trivsel og gruppens fællesskab
  • deltager aktiv i stærkt samarbejde med Amager Fælled Skole ca. tre-fire timer ugentligt
  • er fagligt velfunderet og god til både at formulere og handle på pædagogiske tanker
  • har en positiv og anerkendende tilgang både i relationen til børn, forældre og kolleger
  • er selvstændig, engageret og bringer godt humør med ind i hverdagen
  • har overblik, ro og kan navigere i en levende og travl hverdag
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. april 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere om os?
Besøg gerne vores hjemmeside eller kontakt leder af KKFO Amagerhylden, Jan Stær Nielsen, på 30 22 81 11.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 17. marts 2026

Log ind