Vil du være med til at skabe trygge rammer og meningsfulde øjeblikke for de ældste vuggestuebørn?
I Børnehuset Universet søger vi en pædagog eller en uddannet pædagogisk assistent (PAU) til en fuldtidsstilling i vores vuggestue – med tilknytning til vores minigruppe, hvor de ældste børn forbereder sig på overgangen til børnehave.
En hverdag med nærvær, leg og udvikling
I minigruppen arbejder vi målrettet med at styrke børnenes selvstændighed, nysgerrighed og fællesskabsfølelse. Hverdagen er præget af leg, små projekter, bevægelse og sansebaserede aktiviteter, hvor vi følger børnenes spor og skaber læring gennem oplevelser.
Du bliver en del af et team, hvor nærvær, struktur og faglige refleksioner er en naturlig del af hverdagen – og hvor vi hjælper hinanden med at skabe de bedste rammer for både børn og voksne.
Hvorfor vælge Universet?
Hos os handler det om mere end pasning – vi skaber trygge læringsmiljøer, hvor børn kan udvikle sig i deres eget tempo.
Vi arbejder blandt andet med:
Vi er opdelt i et vuggestuehus og et børnehavehus, men arbejder tæt sammen i hverdagen. Vi åbner og lukker dagen sammen og deler legeplads, hvilket skaber et stærkt fællesskab i hele huset.
Derudover prioriterer vi også det gode arbejdsmiljø – både fagligt og socialt. Hos os er der plads til grin, sparring og fælles oplevelser, og vi holder blandt andet sociale arrangementer og en årlig personaleweekend.
Hvem er vi?
Børnehuset Universet er et mangfoldigt hus med ca. 80 børn og et engageret personale bestående af:
Vi prioriterer fuldtidsansættelser, fordi vi tror på, at stabilitet og tid til forberedelse, samarbejde og relationer giver den bedste hverdag for både børn og medarbejdere.
Din kommende leder, Mette har solid erfaring som både pædagog og faglig koordinator. Hun brænder for høj faglighed og trivsel og møder både børn og medarbejdere i øjenhøjde.
Hos os får du:
Vi søger dig, der:
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid med ansættelse fra 1. juni 2026. Løn og vilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer.
Ansøgningsfrist er søndag 29. marts 2026.
Vi afholder samtaler løbende.
Vil du høre mere? Send en sms til pædagogisk leder Mette Kvistgaard på 20146319, så ringer hun dig op. Du er også meget velkommen til at komme forbi til en snak og se huset.
Vi glæder os til at høre fra dig!