Brænder du for at arbejde med borgere med komplekse problemstillinger – og har du erfaring med dobbeltdiagnoser og misbrug?
Så er det måske dig, vi søger til et særligt enkeltmandsprojekt i Kraphusene.
Kraphusene er et specialiseret botilbud for børn, unge og voksne borgere med behov for særlig støtte døgnet rundt.
Vi søger en erfaren pædagog eller sundhedsfaglig til en deltidsstilling på mellem 25-35 timer ugentligt til vores afdeling i Hedensted, der kan indgå i et enkeltmandsprojekt omkring en borger med dobbeltdiagnose og misbrug.
Om stillingen
Stillingen er en del af et målrettet og struktureret enkeltmandsprojekt, hvor du som medarbejder bliver en central relation for borgeren i hverdagen.
Arbejdet vil blandt andet bestå i at:
Skabe struktur, stabilitet og forudsigelighed i borgerens hverdag
Arbejde relations orienteret og støtte borgeren i daglige aktiviteter
Støtte borgeren i forhold til sit misbrug og psykiske udfordringer
Håndtere konflikter, uro og udfordrende situationer professionelt
Samarbejde tæt med kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere
Du vil indgå i et fagligt team, hvor sparring, refleksion og fælles ansvar er en naturlig del af arbejdet.
Vi forestiller os, at du
Er uddannet pædagog eller sundhedsfaglig SSA eller SOSU
Har erfaring med dobbeltdiagnoser og misbrug
Har erfaring med borgere med komplekse psykiatriske og sociale problemstillinger
Kan arbejde struktureret, tydeligt og relationsskabende
Kan bevare ro, overblik og faglighed i pressede situationer
Er reflekterende i din praksis og bidrager til faglig udvikling
Er åben, fleksibel, initiativrig og bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø
Har kørekort
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med eksempelvis:
Konflikthåndtering
Neuropædagogiske metoder
KRAP-metoden og LA2
Vi tilbyder
en deltidsstilling på mellem 25-35 timer om ugen
en meningsfuld stilling, hvor du gør en reel forskel for et menneske i en udsat livssituation
et specialiseret fagligt miljø med fokus på udvikling og refleksion
tæt samarbejde og faglig sparring med engagerede kolleger
mulighed for faglig udvikling og supervision
Løn og ansættelse med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet en offentlig straffeattest, og denne skal være forenelig med ansættelse i stillingen.
Om Kraphusene
Kraphusene er et socialpædagogisk botilbud for mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Vi arbejder med en helhedsorienteret socialpædagogisk tilgang, hvor relation, struktur og faglig refleksion er centrale elementer i indsatsen. Vores mål er at støtte borgerne i at skabe størst mulig trivsel, stabilitet og udvikling i deres liv med respekt for deres egne ønsker og behov.
Kraphusene er en enkeltmands foranstaltning til de mest sårbare mennesker med handicap i Danmark. I Kraphusene har vi erfaring indenfor mennesker med hjerneskade – erhvervet og medfødt, syndromer, autisme og andre psykiske lidelser.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Julie Kristensen på 48 88 80 64 eller pædagogisk leder Kamal Atie på 48 88 44 57.
Send os gerne din ansøgning samt CV. Samtaler afholdes løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig.